Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

13. september 2021: Dansk underholdning i 100 år

Stig Nørregaard fremførte musik og sang fra det sidste århundrede

En dejlig sensommer eftermiddag havde 52 forventningsfulde personer valgt at få genopfrisket gamle minder ved hjælp af Stig Nørregaards fremførelse af musik og sange, som er blevet spillet og sunget gennem snart 100 år for nogens vedkommende, nemlig dem fra revyer med Ludvig Brandstrup og Osvald Helmuth m.fl. Men også kendte sange af De Nattergale og Niels Hausgaard.

Alt blev fremført meget professionelt med anvendelse af både flygel, harmonika eller guitar og diverse kostumer, og med god sans for at få publikum medengageret i både gættekonkurrencer og i at synge med på refrænet på de kendte viser og sange. Alle numre på programmet blev fulgt af muntre anekdoter eller blot bemærkninger, der tilførte publikum mere eller mindre ukendt viden om kunstnerne.

Uden at foretage en dybtgående analyse blandt publikum er der ingen tvivl om, at alle fik indfriet der forventninger undervejs, men også da de kunne gå hjem fra arrangementet med den kønne sang om ”Mariehønen” i øret. Sangen der i sin tid blev fremført af Ib Schønberg. Andre mindst 52 gik glip af et underholdende arrangement i Hørning Sognegård.

Sidst opdateret 26.09.2021