Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

24. februar 2020: Frivilligaften

24. februar 2020 inviterede Ældre Sagen i Hørning til Frivilligaften i Sognegården.

Bestyrelsen ønskede at takke de frivillige for et godt stykke arbejde i 2019, og ca. 40 deltog i arrangementet. Der var en god stemning fra starten, ikke mindst fordi der var vin og vand på bordene.

Lokalformand Kirsten Bach Jensen bød velkommen og fortalte om aftenens program.

Traktementet bestod af tapas fra SuperBrugsens slagter med efterfølgende kaffe samt underholdning. Denne viste sig at være et gensyn med populære Anders Munch, som besøgte Sognegården i november. Han har rejst rundt med Kim Larsens sange i over 20 år og har tillagt sig Kims stil og væremåde. Anders Munchs fortællinger om baggrunden for nogle af Kim Larsens sange giver en bedre forståelse af Danmarks nationalskjalds værker.

Dejlig mad og god underholdning. Tak for det!

Tekst: Mogens Krüger

Sidst opdateret 01.12.2020