Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

09. oktober 2019: Vandretur Fussingø

Vandreturen den 9. oktober gik til Fussingø.

Vi vandrede i et pragtfuldt herregårdsmiljø med store enkeltstående egetræer og lange levende hegn.

Vores udgangspunkt var P-plads ved Fiskehuset med herlig udsigt til Fussingsø, 29 m dyb og blandt Danmarks største søer. Skals Å dannes primær ved en del kilder på søens bund. 

Herfra gik turen til Gammelhaven med slægten Skeels første herreborg fra 1555. Revet ned 1790 og genopført som det nuværende slot i år 1795.

Fussingø er fredet og har været ejet af staten siden 1947. Overtaget som en slags krigsskadeserstatning. Noget lign, kender vi fra Kalø.

På turen gennem det varierede skovområde, store Douglasgraner og gamle bøgetræer, gik vejen forbi Troldeskoven, hvor træerne er over 250 år gamle. De gamle krogede træer på skråningerne er med til at give en helt speciel stemning og et specielt dyreliv.

Inden vi nåede den gamle vandmølle og møllesøen, spiste vi siddende i skovbrynet vore madpakker i det pragtfulde efterårsvejr.

Herefter gik turen gennem skov og langs sø tilbage til slottet og avlsbygningerne.

Vi sluttede med en tur ud på badebroen inden hjemkørsel.

Turen var ca. 10 km. og alle 34 deltagere gennemførte i fin stil.

Sidst opdateret 01.12.2020