Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

08. januar 2020: Vandretur i Dyrehaven og ved søerne omkring Skanderborg

Godt nytår til alle.

Årets første vandretur den 8. januar i Dyrehaven og ved søerne omkring Skanderborg blev en rigtig "forårstur" med 10 grader, frisk vind  og ind imellem sol. Herligt. 

Vi parkerede ved Capri og sluttede turen ved Slotskirken med den pragtfulde udsigt. 

Undervejs blev der gjort orienterende stop ved Skanderborg Sø (Store Sø), Lille Sø (Henning Sø), Svanesø (Sorte Sø) og Døjsø. Er du forvirret? 

Turens længde blev 10 km og frokost blev indtaget på de udendørs borde/bænke ved Skanderborg Kano- og Kajakklub, som velvilligt havde givet tilladelse.

Opsamling og lidt velment tale ved flg. punkter: Junges Plantage, vandrehjemmet, ny bøgescene, Poul Langballes mindesten, Guldbryllupsan-lægget (Våren) og Frederiks den 6. Minde på Slotsbanken.

Alle 48 veloplagte deltagere nød årets første tur, bjesken, kransekagen og hinandens selskab.

Sidst opdateret 01.12.2020