Turen gik til Østrig.

Høje bjerge, grønne dale, skønne byer, et solfænomen på bjergsiden lige ud for hotellet, en tur op ad et bjerg med et gammelt damptog og besøg i maleriske og verdensberømte Hallstatt var blandt minderne 40 medlemmer af Ældre Sagen i Høng havde med sig hjem, da de de sidste dage i juni kom hjem fra en otte-dages bustur til Østrig.

Efter to års aflysninger af udlandsrejser på grund af corona var rejsetrangen stor, da de 40 deltagere satte sig i bussen med kurs mod Tyrol. Med en overnatning på et hotel i Osterfeld i det sydlige Østtyskland fortsattes mod Westendorf i Brixertal lige i hjertet af Tyrol.

Havde vejret undervejs gennem Tyskland været noget ustabilt, så skinnede solen, da man passerede grænsen til Østrig, og den første aften på Hotel Briem nød man efter aftensmaden på terrassen foran hotellet.

Første tur i bjergene

På tredjedagen gik det planlagte udflugtsprogram ikke helt efter bogen. Her var det planen at tage panoramavejen op til toppet af det to kilometer høje Kitzbüheler Horn. Men netop den dag var panoramavejen blevet spærret på grund af vejarbejde, og traktørstedet på Griesner Alm ved det imponerende bjergmassiv Wilder Kaiser, hvor man skulle have spist frokost, var brændt.
Det blev dog til nogle hyggelige timer i grænsebyen Kufstein, inden man vendte retur til Westendorf, hvor det flotte solskinsvejr blev nydt på terrassen eller en gåtur i byen, inden aftenen bød på den karakteristiske brummen fra nærliggende Wilder Kaiser, hvor et tordenvejr rumsterede.

Postkortagtige Hallstatt

Tidlig morgen den følgende dag gik turen til idylliske Hallstatt, der med sin beliggenhed på bjergskråningen ned mod Hallstätter See nærmest virker postkortagtig. Den lille by med en historie, der kan føres næsten 7000 år tilbage i tiden, regnes i dag for et af Østrigs største turistattraktioner. Især kinesere er vilde med byen og har i deres hjemland bygget en tro kopi af Hallstatt med sø og det hele.

Efter nogle timer i flot solskin satte et forrygende regnvejr pludselig ind, men på turen tilbage mod Westendorf skinnede solen igen, og det gjorde den også om aftenen, hvor man ved solnedgang kunne opleve noget af et vejrfænomen, da en bjergside pludselig lyste op, så man nærmest skulle tro, at et rumskib havde landet på det. Vejrfænomenet kunne man senere på aftenen genopleve på østrigsk tv.

Swarovski og Bjerglægen
Næste dag gik udflugten til Swarovskis Kristalwelt, der regnes for et paradis for smykkeelskere og et oplevelsesunivers med fantastiske installationer af krystaller i alle afskygninger. Der var da også flere af turens damer, der ikke helt kunne stå for fristelsen til at svinge visakortet.

Fra krystalverdenens fristelser gik udflugten til den lille tyrolerby Elmau, hvor jagten gik ind på at finde lokationer fra den populære tv-serie Bjerglægen. Man fandt dog hurtigt ud af, at meget af det man ser i serien er ren fiktion.
Stort set kun Bjerglægens praksis og kirken var genkendelig. Til gengæld var der enkelte som kunne genkende Bille August formentlig på jagt efter lokaliteter i byen til en måske kommende film fra hans hånd.
Vel hjemme på hotellet bød aftenen på musikalsk tyroler-underholdning, men lidt skuffende for nogle var det ikke lokalt boende Hansi Hinterseer, der lagde vejen forbi.

En tur i røg og damp

Skuffelsen over ikke at møde Hansi Hinterseer forvandt, da man dagen efter var på en oplevelsesrig tur i røg og damp. Med Europas ældste dampdrevne tandhjulsbane gik det i adstadigt tempo fra Inndalen op mod den idyllisk liggende Achensee, der er Tyrols største bjergsø.
Efter en times togtur med fantastisk udsigt ned over Inndalen ventede frokosten ombord på en udflugtsbåd.

Fra Achensee gik turen tilbage til Inndalen med bus for et besøg i Østrigs mindste by, Rattenberg, beliggende lige ned til floden Inn, oprindelig anlagt af en munkeorden og kendt for sin glaskunst.

Så går det hjemad

Den følgende dag var der afsked med Hotel Briem og Tyrol. Og turen op mod overnatningsstedet i Osterfeld forløb upåklageligt indtil få kilometer før afkørslen til den lille by, hvor man pludselig kom til at sidde i kø på grund af vejarbejde og et lastvognsuheld.

I tre timer sad man i kø, før det blev muligt at finde en afkørsel, og så gik det ellers ud ad ganske små østtyske veje, som nok aldrig før har haft danske turister på besøg. Også her var der forhindringer med spærrede veje og broer, så yderligere en time gik med at køre de få kilometer til hotellet, hvor aftensmaden måtte indtages med over fire timers forsinkelse.

Humøret var dog den følgende dag genoprettet i bussen, hvor turen gik det sidste stykke mod Bordershoppen og færgen i Rostock. Vel ankommet til Høng stod minderne fra en både flot og lidt dramatisk tur i kø, og for de fleste nok med forventninger om kommende udflugtsmål.