På tur til Vestermølle 13. august 2026
En oplevelsesrig dag på Vestermølle
Besøget startede med en rundvisning, hvor vores dygtige guide, Maria, fortalte om stedet, bygninger, beboerne og det, der sker på stedet i dag. Fx holder mange frivillige til, bl.a. spejdere.
Herefter fik vi en rundtur, der gik forbi laden, der var blevet genopført i 2012 og nu bl.a. huser en festsal.
Så kom vi til Riddersalen, en smuk ”sommerpavillon”, der havde overlevet et meget tungt snefald, fordi en tidligere ejer havde afstivet den for at kunne bruge den som kornlager.
Dernæst et stop ved smedjen, hvor et par frivillige kunne fortælle lidt om deres arbejde.
Næste stop var Møllehuset med stenkværnen. Spændende.
Derefter kom vi op til Okkerhytten, designet af arkitekt Anna Mette Exner og indviet i 2016. Her fik vi et glas vand med indhold af okker. Flere kunne fra deres barndom huske smagen af vandet fra brønden. Det skulle efter sigende være livsforlængende.
Derfra gik turen til Danmarksstelen. Her fik guiden os til at bruge vores fantasi og finde ud af, hvad de 20 bronzestøbte værker forestillede.
De afspejler de vigtigste nedslag i Danmarkshistorien. Vi fik hver udleveret et lille hæfte med beskrivelserne.
I hovedhuset fik vi vist en tankevækkende film på 12 min. om Kirstine og Anders Nielsen, pionerer inden for andelsbevægelsen. I huset var der flere udstillinger, som vi kunne se, inden vi spiste smørrebrød i restaurant Vestermølle. Og også her gik snakken lystigt.
Vestermølle har rigtig meget at byde på, og med en donation fra bl.a. Realdania på over 50 mio. fremstår Vestermølle i dag som en kulturperle.
Kl. 14:45 kørte bussen hjemad – og vi var alle mættet med indtryk
Ellen Clausen
Sidst opdateret 01.09.2026


























