Tryghedsopkald fra Ældre Sagen
Status på tryghedsopkald i Hammel
Alle tryghedsopkalderne var samlet 5. januar til det første møde i 2026, hvor der blev gjort status for 2025 og drøftet nye muligheder fremadrettet.
Det var en glæde at høre om de gode oplevelser og relationer, der er dannet mellem ringere og de borgere, der modtager et dagligt opkald året rundt.

Hvem er det, der har ønsket et dagligt opkald?
Det er både yngre og ældre. Alle, der bor alene, kan få et opkald, hvis de ikke har fast daglig kontakt med andre. Det sker i tidsrummet kl. 8 til 9.
Ældre Sagen i Hammel har dog en ambition om at etablere mulighed for, at man kan blive ringet op på et senere tidspunkt, da det er et ønske, der dukker op med jævne mellemrum.
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har lyst til at få et opkald eller gerne vil ringe i et seneres tidsrum.
Judith Olesen sidder klar ved telefonen på tlf. 23 32 20 67.
Det kan godt være, at man her og nu ikke synes, at der er et behov. Måske ringer børnene, når de kører på arbejde – måske lidt tidligt, og her kan en ringer klare opgaven, og børnene kan ringe på et senere tidspunkt, når de har lyst og bedre tid til at snakke. Man kan falde uheldigt, hvad alle kan komme ud for, og hvis telefonen ikke er inden for rækkevidde, kan der gå lang tid, inden nogen opdager det. Her er der i det mindste kontakt 1 gang i døgnet.
Den dag, man ikke tager telefonen, bliver der ringet op igen lidt senere. Hvis der stadig ikke er nogen, der svarer, ringes der til en af de personer, der er lavet en aftale med i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Det er vigtigt at pointere, at den frivillige har underskrevet en aftale med Ældre Sagen, hvoraf det fremgår, at den frivillige har tavshedspligt.
Og hvorfor bliver man ringer?
Måske har man en pårørende i en anden del af landet, der får en dejlig start på dagen med et opkald.
Måske har man være i den situation, at man har fundet en nabo, der er faldet om. Eller måske vil man bare bringe lidt glæde ind i en medborgers dag.
Hvis du vil læse mere om, hvad tryghedsopkald er - og hvordan det binder os sammen, kan du trykke her?
Vil du gerne være med i vores korps af tryghedsopkaldere, skal du bare læse mere her!
Det er ikke bare i Ældre Sagen Hammel Lokalafdeling, man kan få opkald. Det gælder også i afdelingerne i Hadsten og Hinnerup.
Sidst opdateret 17.01.2026