Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Petanquebanerne er indviet

Det var en rigtig dejlig mandag aften 3. august 2026, da de genetablerede petanquebaner ved InSide blev indviet - og taget i brug.

Banerne bag Kulturhuset InSide er blevet genetableret

- så nu kan man igen spille og hygge sig ved borde-bænkesættene.

Mandag aften, 3. august 2026, havde Ældre Sagen inviteret til indvielse af banerne. Formanden, Ellen Clausen, bød velkommen til ca. 25 fremmødte og fortalte om tankerne bag renoveringen. 

Banerne blev oprettet i 2017, men tidens tand og vand havde gjort dem skæve og ikke særligt indbydende, så antal brugere var skrumpet ind, og Ældre Sagens petanquespillere havde brug for bedre baner til den ugentlige ”sammenkomst”.   

Det er nu lykkedes takket være midler fra Nordea-fonden ”Liv i det lokale”, hvorfor der sendes en stor tak til fonden for støtten. Et træskilt vil snart blive sat op ved banen, så alle kan se det. Favrskov Kommune har også bidraget til projektet, ligesom InSides årlige vedligeholdelsesbidrag blev anvendt til formålet.

Området har borde og bænke, som indbyder til hyggeligt samvær. Og Nordea-fondens støtte er også ydet med ønsket og troen på, at banerne bliver et godt samlingssted for rigtig mange i Hammel og omegn, fordi banerne er tilgængelige hver dag, hele tiden.

Aktivitetsleder Elsa Marie Sørensen gav derefter udtryk for, at hun håbede, at brugerne af banerne altid vil aflevere banerne i samme gode stand, som de er nu.       

Derefter var lederen af InSide, Eva Svejvig, på banen med tak til Ældre Sagen for arbejdet med udarbejdelse af planer og fremskaffelse af midler. Det glædede hende, at huset InSide og brugerne sammen kan udvikle og gennemføre ideer. Eva klippede ”snoren” over, og InSide serverede bobler til Elsa Maries hjemmebagte nøddehorn.

Og så var der fri leg med kugler og hygge. Alt i alt, en hel fantastisk sommeraften.

Ældre Sagens petanquespillere møder hver mandag aften kl. 19-20 med efterfølgende hygge.  

Kunne du tænke dig at dyrke let sport i afslappet tøj, fx let sommerkjole eller sandaler og korte bukser? Så er petanque nok noget for dig.

I tilgift får du hyggeligt samvær.

Bare mød op med venner/familie (og kugler), når det lige kan passe dig.

Banerne er åben for alle.

 

Sidst opdateret 05.08.2026

  • Ellen Margrethe Clausen

    • Formand i lokalafdelingen | Formand i koordinationsudvalget

    Mobil
    21649957
  • Elsa Marie Magnussen Sørensen

    • Plejecenter Solhøj | Petanque

    Mobil
    24828638