Demensramte og pårørendes besøg på Blichermuseet
Turen var muliggjort med tilskud fra Favrskov Kommune.
E' Bindstouw fik fint besøg
En dag midt i august havde Ældre Sagen med tilskud fra Favrskov Kommune arrangeret en udflugt for demensramte og deres pårørende.
Turen gik til Blichermuseet i Thorning, E' Bindstouw, der er et gammelt skolehus fra ca. 1790, og som blev sat på landkortet med St. St. Blichers novellesamling E' Bindstouw fra 1842.
Det var en lille flok, der stod på bussen i Hammel. Vejret var ganske udmærket, så vi kunne nyde det smukke landskab på vej til Thorning.
På museet fik vi en guidet rundvisning i den 650 kvadratmeter store udstilling.
Marianne, der var vores guide, var en eminent fortæller, så vi fik historien om Blicher helt ind under huden, og du kan se fotos fra dagen herover - inklusiv et forsmag på udstillingen, som du kan opleve på museet.
Efter rundvisningen drak vi kaffe og nød den medbragte kage.
Alle var enige om, at vi havde haft en dejlig eftermiddag, hvor vi blev fyldt med ny viden og gode oplevelser.
Sidst opdateret 04.09.2026













