Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Hammel lokalafdeling i en coronatid - årsmødet udsat

Mens vi venter på normale tilstande må vi tilpasse vores aktivitetsniveau...

Vi forventer og håber alle på, at Danmark inden for overskuelig tid kan vende tilbage til normale tilstande, men selv om smittetal og kontakttal viser en positiv tendens, er truslen fra nye corona-varianter særdeles alvorlig.

Restriktionerne på grund af corona-epedimien er som bekendt både blevet lempet og forlænget - og forventes ikke at blive ophævet lige med det samme, hvorfor vi på baggrund af et forsigtigheds- og samfundsansvarssynspunkt har udsat alle indendørs aktiviteter - foreløbigt indtil 5. april 2021. Men vi har dog sat gang i de 2 udendørs aktiviteter, stavgang og ture med Jens.

Det betyder også, at vi må udsætte årsmødet og markering af vores 25 års jubilæum indtil videre. Arrangementerne var programsat til starten af marts måned og vil blive afholdt på et senere tidspunkt.

Går du og tumler med ideer til nye aktiviteter - og hvordan de kan sættes i gang må du meget gerne kontakte bestyrelse herom, og især, hvis du gerne selv (eller en du kender) vil være tovholder for aktiviteten!

Brænder du for at få indflydelse på aktiviteter mv. i Ældre Sagen i Hammel og har lyst til at gøre en indsats for et spændende aktivitetsniveau, er du velkommen til at stille op til lokalvalg til bestyrelsen eller som suppleant, når den tid kommer.

Kontakt en fra bestyrelsen og hør nærmere. 

 

Husk at holde formen ved lige – Kom i form med Ældre Sagen

Selv i en coronatid er det vigtigt at dyrke sin daglige motion til gavn for helbredet og et bedre velvære.

Man kan fx følge med hver morgen på TV 1 kl. 08.15 - 9.35, hvor der er gymnastik med Rikke Hørlykke.

Programmerne kan også ses på www.dr.dk.

eller man kan se de motionsvideoer, Ældre Sagen har udgivet på Ældre Sagens hjemmeside.

God fornøjelse!

 

Claudi Thyrrestrup fotooptagelse "Inge og Gerhard" 21. januar 2016, Dyrhaven, Gentofte m.fl.

Program med nedlukningsudfordringer

I tillid til bedring af corona-situationen har vi sammensat programmet for 2021/22, både med faste aktiviteter og spændende arrangementer.

Du kan allerede nu se de planlagte arrangementer på hjemmesiden.

Hvis arrangementet skulle blive aflyst eller udsat, vil en ny dato blive offentliggjort så snart som muligt.

På grund af usikkerheden om forsamlingsmuligheder m.m. venter vi med at udgive det fysiske program og henviser i stedet til hjemmesiden og øvrige medier, herunder nyhedsbrevene.

Vi håber på jeres forståelse - og opbakning.

Pas godt på jer selv - og hinanden

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Kontakt os

Sidst opdateret 17.12.2023