Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Drop Inn Cafe i Stormly

VELKOMMEN I DROP INN CAFEEN

ÅBEN 13.00  -  16.00

Mandag – Tirsdag – Onsdag - Torsdag

Efter renoveringen af Stormly har der fra 23. august været gang i aktiviteterne, og nu har mange frivillige gjort det muligt at åbne op for en mere uformel aktivitet. Drop Inn Cafeen henvender sig primært til seniorer på Frederiksberg, men tager du en ”udenbys” ven med er hun / han også velkommen.

Alle der kommer forbi er velkommen til at droppe indenfor til en kop kaffe og småkage. Du bydes velkommen af et par ”Hyggeværter”, der med interesse vil lytte og snakke om alt mellem himmel og jord.

I Drop Inn Cafeen er samtale og nærvær i centrum.

Der er også mulighed for at spille en omgang af de klassiske brætspil Ludo, Dam eller Backgammon. Eller som nævnt sidde i de gode lænestole og udveksle tanker, rejseoplevelser og minder fra et langt liv.

Drop Inn Cafeen er en nyskabelse i ÆLDRESAGEN FREDERIKSBERG / STORMLY, og vi er meget spændte på hvordan dette til vil blive modtaget / udvikle sig.

 

Sidst opdateret 03.01.2024