Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bustur Bornholm

4 dages hyggetur til Bornholm den 28 - 31 Maj 2026 – hvor alle kan deltage!

Tag med på en uforglemmelig rejse til solskinsøen Bornholm. Turen arrangeres i samarbejde med Ældre Sagen Dianalund og Stenlille, men alle er velkomne til at deltage – medlemskab er ikke nødvendigt.

Beskrivelse:

1. dag: Udrejse til solskinsøen Bornholm
Når alle sidder godt til rette i bussen, går turen via Øresundsbroen og videre gennem det smukke svenske landskab til Ystad. Her venter færgen, der bringer os over Østersøen til Bornholm.
Ved ankomsten til Rønne fortsætter vi straks mod syd og gør et hyggeligt stop i Snogebæk – en charmerende lille by med havnestemning og små butikker. Her bliver der tid til at købe frokost på egen hånd og nyde den afslappede atmosfære, inden vi kører det sidste stykke til vores hotel, Hotel Balka Strand i Nexø.
Her venter indkvartering i dejlige rammer – og om aftenen samles vi til en hyggelig middag på hotellet.


2. dag – Nordbornholms perler.
Efter morgenmaden er vores første mål Hammershus slotsruin. Det er Nordeuropas største og mest imponerende middelalderborg med masser af historie og en fantastisk udsigt over klippekysten.
Derefter kommer vi omkring Hammerhavn samt Hammer sø og videre gennem det smukke kystlandskab til Tejn og Helligdomsklipperne, hvor vi ser den fantastiske natur. Herefter fortsætter vi til Gudhjem hvor vi spiser frokost (ikke inkl.). Efter frokosten tager vi forbi et lokalt glaspusteri samt ser og oplever det spændende og hyggelige havne-og bymiljø.
Efterfølgende kører vi til charmerende Svaneke, som er en af Danmark mindste købstæder med bl.a. bryghus, bolsjefabrik, gamle købmandsgårde og små spændende butikker. Her får i tid på egen hånd inden turen går tilbage til vores hotel hvor aftensmaden venter


3. dag Guidet tur på Bornholm:
Efter morgenmaden tager vi på en spændende rundtur med guide rundt på Bornholm. Vi stopper ved frokost tid, så der er mulighed for lidt frokost (ikke inkl.) Efter frokost kører vi til den smukke Ekkodalen og øens højeste punkt, Rytterknægten samt hvad vores guide synes vi skal se. Inden vi vender næsen mod hotellet igen og får aftensmad.

4. dag Hjemrejse gennem Bornholms landskaber:
Efter morgenmaden pakker vi bussen og tager afsked med hotellet. Første besøg er Årsdale, hvor vi ser den smukke gamle mølle. Efterfølgende videre gennem Paradisbakkerne til Rønne, hvor vi tager færgen til Ystad og videre over Sverige mod vores hjembyer.Efter en dejlig ferie på Bornholm. .



Inkluderet i prisen
Busturen i 4-★★★★ turistbus Færge 3 x overnatninger 3 x morgenmad 3 x aftensmad Besøg på Gudhjem Glasrøgeri Besøg ved Hammershus Guidet tur på Bornholm Udflugter Gebyr til Rejsegarantifonden.
null

Sidst opdateret 11.11.2025

  • Lisbet Chemnitz

    • It underviser, It Koordinator Planlægningsgruppen, Lokal redaktør "Det sker" mm.