Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Aktiv patientstøtte

Telefonstøttende samtaler til dig eller din familie, der er ramt af kronisk sygsom , eller har sundhedsmæssige udfordringer.

Aktiv Patientstøtte - Et tilbud til dig eller din pårørende?

Telefonstøttende samtaler til dig eller din familie, der er ramt af kronisk sygdom, eller har sundhedsmæssige udfordringer.   

Hvad kan du som patient bruge Aktiv Patientstøtte til?

Du kan f.eks. bruge Aktiv Patientstøtte til:

  • at få en større viden om din sygdom, og hvad du selv kan gøre i forhold til den
  • at få støtte til at tackle ændringer i din livssituation
  • at blive mere opmærksom på din sundhed og forebyggelse
  • at få hjælp til at navigere i sundhedssystemet og finde de tilbud, der kan være relevante for dig
  • et rum, hvor der er tid til at lytte og tale sammen vedrørende problematikker af fysisk, psykisk og social karakter med udgangspunkt i den enkeltes behov.

     

    Hvad kan du som pårørende bruge Aktiv Patientstøtte til?

     

    Du kan f.eks. bruge Aktiv Patientstøtte til:

  • at styrke dialog, relation og forståelse imellem dig og den kronisk syge
  • råd og vejledning i relation til din egen sundhed og livskvalitet

 

Du / I aftaler med sygeplejersken, hvad der skal være fokus på, og hvad du / I ønsker at opnå med samtalerne.

Hvordan forgår et forløb i Aktiv Patientstøtte?

 

Et forløb i Aktiv Patientstøtte starter med et fysisk møde mellem dig og din sygeplejerske i dit nærområde. Ved behov kan mødet dog også foregå via telefon eller video. Efterfølgende foregår samtalerne telefonisk, hvor du kan sidde hjemme i dine vante omgivelser. Som udgangspunkt taler I sammen hver 2. – 3. uge, og et forløb i Aktiv Patientstøtte varer typisk 6 – 9 mdr. Gennem hele forløbet taler du med den samme sygeplejerske.

Hvordan deltager du i Aktiv Patientstøtte ?

Aktiv Patientstøtte har hidtil været et forskningsprojekt, men nu åbnes der op for, at borgere, bosiddende i Region Nordjylland, selv kan henvende sig, samt et forløb også kan tilbydes som pårørende støtte.

Ring derfor og få en snak om, hvad Aktiv Patiensstøtte kan tilbyde, og om det vil være et relevant tilbud til dig.

Kontakt Aktiv Patientstøtte i Region Nordjylland på:

Tlf. 30 68 63 78  Alle hverdage 9.00 – 12.00, eller send en mail til: aps@rn.dk

Yderligere information findes på: Aktiv Patientstøtte (rn.dk)

Sidst opdateret 06.05.2022