Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Den hjælpende hånd

Få hjælp til småopgaver i hjemmet og reparationer, der ikke kræver fagekspertise. Det gælder fx udskiftning af en pære, skifte batterier, ophængning af billeder eller lampe m.m. Åge Kjærgaard, tlf. 61 16 21 09

Har du brug for hjælp til praktiske opgaver opgaver derhjemme og ikke ved, hvor du skal henvende dig?

Fortvivl ikke! Vi har et team af frivillige, som står klar til at hjælpe dig med en række dagligdags opgaver, der kan være en udfordring at klare alene.
Hvilke opgaver kan vores frivillige hjælpe med?
Listen er lang - men her er nogle eksempler:
Ophængning af billeder, persienner eller rullegardin.
Udskiftning af pærer.
Smøring af hængsler og hjul.
Og meget mere.
Hver opgave forventes at kunne klares på 1-2 timer.

Vi tilbyder ikke hjælp til opgaver, der normalt hører under hjemmeplejen eller kræver autoriserede håndværkere. Desuden assisterer vi ikke med havearbejde, flytning eller oprydning.

Vores hjælp er gratis, men du skal selv betale eventuelle materialer. Du skal være opmærksom på, at du selv har ansvaret, hvis noget går galt. Hjælpen udføres altså på dit ansvar.

Vi forbeholder os ret til at sige NEJ TAK hvis en opgave er for stor og tung - og vi skal holde os inden for gældende regler på gør-det-selv området.

Hvis du har brug for hjælp, men er i tvivl om det er en opgave, vi hjælper med, skal du endelig ikke holde dig tilbage fra at ringe og spørge vores kontaktperson, Åge Kjærgaard, tlf. 61 16 21 09.

Tøv ikke - vores hjælpsomme frivillige står klar.

 

Sidst opdateret 30.05.2026

  • Åge Kjærgaard

    • Hjælpende hånd
    • Medlem af lokalafdelingens bestyrelse
    • Sekretær i lokalbestyrelsen

    Mobil
    61162109