Ældre Sagen i Assentoft søger kandidater til bestyrelsen
- Har du lyst til at være en del af holdet i lokalbestyrelsen i Assentoft
- Vi søger dig, som har lyst til at være i bestyrelsen. Alle bestyrelsesmedlemmer spiller en rolle, vi fordeler opgaverne mellem os og glæder os over vores samarbejde. Kunne du tænke dig at stille op som bestyrelsesmedlem eller suppleant og være med til at virke for Ældre Sagen i Assentoft?
- Du er måske
- Trænet i organisationsarbejde og har tidligere arbejdet i en bestyrelse?
- Optaget af hvordan man som leder af andre frivillige kan skabe gejst?
- Bekendt med glæden ved frivilligt arbejde og bevidst om værdien heraf?
- Klar til at give et nap med fordi, du synes, Ældre Sagen er en vigtig sag?
- Bruger af IT værktøjer til kommunikation?
- Hvad får du ud af det
- Mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer
- Indgå i et netværk med engagerede mennesker
- En meningsfuld oplevelse, hvor du er med til at gøre en mærkbar for andre mennesker
- Du vil møde en almennyttig forening
- Som virker for og taler ældres sag, og i hele taget kæmper for, at alle ældre kan leve et godt liv hele livet. Ældre Sagen er en velorganiseret forening. Der er over 1 mio. medlemmer på landsplan, i Randers Kommune er der næsten 20.000 medlemmer
- I Assentoft er der ca. 1.200 medlemmer og 60 frivillige der er aktive i aktiviteter og arrangementer. Bestyrelsen består af 7 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Desuden er der oprettet et aktivitetsudvalg med reference til bestyrelsen. Bestyrelsen, aktivitetsudvalget og de frivillige er særdeles aktive og præsenterer hvert år et omfattende katalog af aktiviteter.
- Bliv klædt på til opgaven
- Ældre Sagen tilbyder introduktionskursus og mere fagrettede kurser med det mål at klæde dig bedst muligt på til opgaven
Hvad søger Ældre Sagen i Assentoft specifikt?
- Ved Årsmødet den 6. marts 2026 skal der vælges 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Rollerne og opgaverne dækker over følgende emner:
- Formandskab, formand og næstformand
- Sekretærfunktion samt lokalredaktør af: ”Det Sker” - Ældre Sagens aktivitetsoversigt
- Generel kommunikation til website, Facebook, nyhedsbreve mv.
- Bestyrelsen vælges for en toårig periode. Det betyder, at i siddende bestyrelse fortsætter 3 bestyrelsesmedlemmer, som således er på valg i 2027. Suppleanter vælges for et år ad gangen.
Er det noget for dig så ring eller skriv?
Har du lyst til at være med på holdet og blive en væsentlig aktør i en velfungerende lokalafdeling med en stærk hovedorganisation bagved så ring eller skriv til den nuværende formand Hans Jørgen Nielsen-Kudsk, tlf. 23 96 5525 mail hansjor@nielsen-kudsk.dk eller du kan finde de øvrige bestyrelsesmedlemmers kontaktinfo her: https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/assentoft
Læs mere på hjemmesiden om dagsorden for årsmøde 2026. (link).
Følg med i lokaldelingens Facebook gruppe (link), hvor du kan følge med i kommende aktiviteter.
Sidst opdateret 20.01.2026