Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Tryllefløjten - Det Kgl. Teater i Operaen

Tag med i Operaen og oplev Mozarts fantasifulde syngespil i en spektakulær og sprælsk iscenesættelse af Det Kongelige Teater. Forestillingen er for hele familien fra 6 år - 100 år.

Samarbejdspartner

Det Kongelige Teater

Rabat

10%

Rabatten gælder standardbilletter. Børn og unge tilbydes hhv. 50% og 40% rabat.

Medlemspriser

Fra 164 kr. inkl. serviceomkostninger 15 kr.
(normalpriser fra 180 kr.)

Tryllefløjten i Operaen

Spilleperiode: 12. oktober 2023 - 09. juni 2024

Tilbuddet gælder alle spilledage. Forbehold for udsolgte dage.

Find vej

Operaen

Ekvipagemestervej 10

1438 København K

Mozarts Tryllefløjten er en underholdende opera for både store og små

Magiske og overnaturlige hændelser hører til i et rigtigt eventyr, og Tryllefløjten er ingen undtagelse. Oplev Mozarts fantasifulde syngespil i en spektakulær og sprælsk iscenesættelse.

Mozarts melodispækkede og mest populære opera udspiller sig her i en ekspressionistisk 1920’er stumfilmsæstetik. Forestillingens syrede univers er tilsat håndtegnet videoanimation: Nosferatu møder Monty Python møder wienerklassisk opera. De visuelle sceniske greb suger publikum ind i herligt bizarre universer, både hårrejsende og hjertevarme, alt sammen godt hjulpet på vej af Mozarts fantastiske musik. 

For at få hinanden og den store kærlighed må Tamino og Pamina gennemgå farlige prøvelser iscenesat af den vise Sarastro. Hans dødsfjende, den ondskabsfuldt vrede Nattens Dronning, spinder sine ødelæggende rænker. Magisk musik fra klokkespil og tryllefløjte tilkalder eventyrlige væsener, der får de unge gennem prøvelserne, og Taminos hjælper, Papageno, får naturligvis også sin Papagena, som det sig hør og bør i et eventyr.

Denne forrygende opsætning af Tryllefløjten har begejstret et bredt publikum siden premieren på Komische Oper i Berlin. Det er en underholdende forestilling både for store og små, for garvede Mozart-elskere og for dem, der leder efter et godt sted at begynde. 

Tryllefløjten synges på dansk med danske og engelske overtekster.

Produceret i samarbejde mellem Komische Oper Berlin, instruktørerne Barrie Kosky og Susanne Andrade samt den engelske teatergruppe ’1927’.

Egnet fra 6 år. 

Guide til bestilling

  1. Klik på linket med rabatten
  2. Klik på datoen du ønsker og hvor mange pladser du skal bruge. HUSK at vælge Standard, da det er denne kategori, hvor rabatten udløses. Klik på Køb bedste pladser eller Vælg selv pladser (sidstnævnte anbefales)
  3. Klik på hvor du gerne vil sidde
  4. Klik på Vælg denne plads for hver plads (rød knap til højre i billedet)
  5. Klik på fortsæt
  6. Sæt kryds i feltet Jeg accepterer handelsbetingelserne og klik på Gå til betaling.
  7. Log derefter ind med din e-mailadresse og dit password eller klik på Opret ny kunde.
  8. Vælg leveringsmetode og betal dine billetter.
  9. Du har nu bestilt dine billetter og du vil modtage dem som pdf-dokument i din mailindbakke. Du behøver ikke printe billetterne. Du kan nøjes med at vise dem på din smartphone.

Få mere inspiration til teatre, koncerter og ballet her

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer

Kontaktoplysninger

Telefon: 33 69 69 69

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud