Fokuseret indsats 2022
Fokuseret indsats en ny samarbejdsform, hvor Ældre Sagens lokale ældrepolitiske indflydelsesaktiviteter og sekretariatets nationale indflydelsesaktiviteter spiller sammen. Målet er at opnå politisk indflydelse fra begge sider, symboliseret med en knibtang.
Fokuseret indsats 2022: Brugerbetaling på midlertidige pladser
Formålet med Fokuseret indsats i 2022 er at fjerne brugerbetalingen på de kommunale midlertidige pladser.
I kan læse mere om emnet i den præsentation, der blev gennemgået på kick-off mødet.
Se præsentationen fra kick-off mødet
Find materialer på Frivilligshoppen
Aktiviteter
På kick-off mødet blev det aftalt, at I i lokalafdelinger og koordinationsudvalg sender et spørgeskema til kommunerne, der skal afdække, hvordan forholdene er i jeres kommune. Det giver jer en aktuel viden at handle ud fra, og det giver os i sekretariatet en uvurderlig viden til det strategiske arbejde.
Vi har tillige udarbejdet et spørgeskema til jer i lokalafdelinger, koordinationsudvalg og sundhedsudvalg, da I også sidder inde med vigtig viden.
Tidsplan
Den lokale indsats resten af året består i at lokalafdelinger, koordinationsudvalg og sundhedsudvalg:
- får samlet viden ind om kommunernes praksis omkring betaling på midlertidige pladser gennem udsendelse af skema til den relevante udvalgsformand/forvaltningschef
- indsamler viden fra frivillige og borgere om forholdene i kommunen
- skriver debatindlæg, pressemeddelelser eller på anden måde sætter offentlig dagsorden.
Den anden del af knibtangsmanøvren på den nationale bane er som sådan på plads: I Ældre Sagens Finanslovsforslag 2023 indgår forslaget Ingen brugerbetaling på midlertidige pladser. Vi informerer løbende om de opfølgende aktiviteter.
Læs Ældre Sagens finanslovsforslag 2023
Læs Ældre Sagens høringssvar vedr. kvalitetsstandarder for akutfunktioner