Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Få rabat på Skagens Museum

Spar 15 kr. på entrébilletten til Skagen Museum og oplev mesterværkerne. Skagens Museum huser verdens største samling af skagensmalernes kunst. Her kan du se ikoniske malerier i den oprindelige museumsbygning og fortabe dig i Skiferbygningens skiftende særudstillinger, hvor der kastes nyt blik på de kendte skagensmalere.

Samarbejdspartner

Skagens Kunstmuseer

Rabat

Spar 15 kr. på entrébilletten til Skagens Museum. 


Medlemspris 

Entré til Skagens Museum: 110 kr. Normalpris: 125 kr.  Tilbuddet gælder for kortholder, ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.

Bemærk

Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter eller rabatordninger.

Find vej

Skagens Kunstmuseer

Brøndumsvej 4

9990 Skagen

Særudstilling i 2024: Tegn Amok 

På udstillingen Tegn Amok vises alt fra kunstnernes børnetegninger til deres flotte færdige værker på papir. Der er skitser og studier, som relaterer sig til senere udgaver i olie. 
Som noget helt særligt, kan du finde et tegneværksted i midten af udstillingsrummet. Tegneværkstedet danner centrum for et omfattende aktivitetsprogram for både børn og voksne, kreative sjæle. Udstillingen lægger således i høj grad op til et besøg for hele familien, hvor I for eksempel kan droppe ind til familieværksted i udstillingen, opleve 

Se det fulde arrangementsprogram

Skagens Museum

På Skagens Museum kan du opleve værker af de skandinaviske kunstnere, der var en del af den kunstnerkoloni, som opstod i Skagen i 1800-tallets sidste årtier, og i dag er kendt som skagensmalerne. Kunstnerne fandt deres motiver på Skagens strande, på hederne og i fiskernes huse. Med kunstnere som P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Viggo Johansen og Christian Krogh i front blev gruppen af skagensmalere en tidlig eksponent for moderne maleri i Skandinavien i opposition til akademisk maleri og den danske guldaldertradition. I 1908 stiftede bl.a. Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen Skagens Museum, som siden da har bevaret kunsten i de rammer, hvor den blev skabt.
På Skagens Museum kan du opleve verdens største samling af skagensmalernes kunst, Brøndums spisesal fyldt med kunstnerportrætter samt skiftende særudstillinger.

Læs mere om Skagens Museum

Anchers Hus

Anchers Hus var hjem for et af de mest kendte par i dansk kunst, Michael og Anna Ancher og deres datter Helga. Huset rummer i dag den utrolig velbevarede samling af familiens private ejendele, møbler og ikke mindst deres kunstsamling. Anna og Michael Ancher flyttede ind i huset på Markvej i 1884, året efter at deres datter Helga blev født. Her indrettede de sig med en meget personlig stil, der var langt forud for deres tid.

Den herskende indretningsmode var klunketidens pomponer, tæpper og tunge gardiner, men Ancher-parret skabte et hjem med møbler fra mange forskellige perioder og miljøer. Både med lokalt håndværk, souvenirs fra udenlandsrejser og gaver fra lokalsamfundet, fra kongefamilien og internationale berømtheder.  

Du kan bl.a. opleve omkring 250 malerier på væggene malet af familien selv, af deres venner og bekendte samt andre kunstnere og en række fascinerende, kulturhistoriske genstande, som familien samlede ind i løbet af deres liv – bl.a. japanske genstande og møbler udført af kunstnere fra familien Anchers tid. 
Læs mere om Anchers Hus 

Læs mere om Anchers Hus

Drachmanns Hus

Levemand, forfatter, digter, journalist, kvindebedårer, marinemaler. Holger Drachmann kunne smykke sig med mange titler, og hans farverige personlighed skinner igennem i det, der skulle vise sig at blive hans sidste hjem. Han købte huset i Skagen i 1902, og boede der indtil sin død i 1908 med sin tredje hustru Soffi. Drachmann var i den sidste fjerdedel af 1800-tallet en af de mest omtalte og anerkendte forfattere i Danmark.

Han var en høj mand, der gerne viste sig i sin brune slængkappe og forskellige eksotiske hatte. Han høstede stor anerkendelse i Europa, var enormt produktiv og spændte vidt: Han skiftede mellem at være en del af det moderne gennembruds mænd, at være romantisk digter og rejsende journalist. Han skrev digte, fortællinger, kunstkritik og journalistik, dramatiske værker og oversættelser.

Hans forfatterskab kastede mere end 50 bind af sig, foruden en stor mængde tekster til aviser og tidsskrifter. Huset, eller Pax, som Drachmann døbte det, fremstår i dag stort set som da han boede der. På væggene hænger omkring 150 tegninger og malerier, hovedsageligt malet af Drachmann selv, ligesom møbler, andet inventar og personlige genstande alt sammen er bevaret. 

Læs mere om Drachmanns Hus

Find mere inspiration til oplevelser I Nordjylland her

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer

Kontaktoplysninger

Telefon: 98 44 64 44
E-mail: info@skagenskunstmuseer.dk

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud