Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Vikingeskibsmuseet i Roskilde - Få rabat på entréen

Besøg Vikingeskibsmuseet Danmarks museum for mennesket, skibet & havet i oldtid og middelalder. Tag børnebørnene med og få rabat på entréen.

Samarbejdspartner

Vikingeskibsmuseet

Medlemspris

130 kr. pr. pers. i højsæson (1. maj - 22. okt.) og 100 kr. i vintersæsonen. Børn under 18 år er gratis. Rabatten er fratrukket medlemsprisen.

Tilbuddet gælder i perioden

Er gældende årligt i henhold til sæsonprisen for dagen for besøget.

Bemærk

Rabatten gælder for kortholder, ved familiemedlemskab for begge navne på kortet. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

For personer med specielle behov

Der er begrænset adgang til Vikingeskibshallen for gæster i kørestol grundet Vikingeskibshallens mange trapper. Gæster i kørestol har derfor gratis adgang til museet. Ved gyldigt hjælperbevis har en handicapledsager også gratis adgang.
Der er gratis adgang for børn under 18 år.

Find vej

Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12

4000 Roskilde

Velkommen til Vikingeskibsmuseet i Roskilde

På Vikingeskibsmuseet opleves historien med alle sanser. Kom tæt på vikingernes liv, håndværk og imponerende skibe. Der er oplevelser og aktiviteter nok at tage fat på, både inde og ude, når man besøger Vikingeskibsmuseet i Roskilde. De næsten 1000 år gamle vikingeskibe udstillet i den store Vikingeskibshal, med fjorden som direkte baggrund, er fuldkommen spektakulært og et af de mest imponerende vidnesbyrd, vi i dag har fra vikingetiden - noget sted i verden!

Under hvælvingerne, med æstetisk udsigt til skibe og fjord, kan I fordybe jer og få ny viden gennem lydfortællinger og rundvisninger, der går i dybden med historiske emner.

Mærk historiens vingesus

Som det eneste sted i verden, kan museumsgæsterne i sommersæsonen gå direkte fra oplevelsen af de originale 1000 år gamle vikingeskibe i Vikingeskibshallen og ud til den aktive museumshavn, hvor rekonstruktioner af vikingeskibe i fuld størrelse ligger fortøjet.Gå på opdagelse i rekonstruktionerne og de andre nordiske både i havnen, mærk lugten af saltvand og tjære. Rør ved tovværk og årer, når I bevæger jer fra stævn til agter i den 30 meter lange Havhingst - verdens største rekonstruerede vikingeskib.

Sejl ud på Roskilde Fjord

Men det stopper ikke her... sejl ud på Fjorden i en af vikingeskibenes efterkommere, en nordisk klinkbygget træbåd, der er bygget efter samme principper og metoder, som vikingerne brugte for 1000 år siden.De nordiske klinkbådstraditioner er optaget på UNESCOs liste over verdens umistelige immaterielle kulturarv.

Læs mere om de daglige sommersejladser og tjek sejladstider her

Aktiviteter og rundvisninger skifter med årstiden

Hver dag året rundt er der rundvisninger og særudstillinger, hvorimod aktiviteterne varierer alt efter årstiden. I skoleferierne kan hele familien tage med på en fantasifuld rundvisning i børnehøjde, hvor alle inddrages i den spændende fortælling om vikingernes lange rejser og livet til søs for 1000 år siden.

Dygtige formidlere fortæller levende om, hvordan det var at sejle ud på krigstogt eller handelstogt i vikingeskibe, og alle kan deltage aktivt i legen.

Se i kalenderen, hvad der sker den dag I besøger museet

Audioguide med fakta og dramatiske fortællinger om de fem Skuldelev skibe

Hør den dramatisk audioguide Lyt til overraskende fortællinger om skibenes betydning for vikingetidens dramatiske hændelser. Lydguiden findes i flere udgaver; en til voksne, en til børn samt en rigtig ekspertudgave, hvor museets forskere giver indblik i deres helt særlige viden.

Hvem kan løse MuseumsMysteriet? 

MuseumsMysteriet er en digital skattejagt, der fører jer rundt mellem vikingeskibene på en sjov, underholdende og overraskende måde. Spillet er tilrettelagt for børn fra 6 år og op efter (i følgeskab med voksne).Størstedelen af spillet forgår med øjnene væk fra smartphonen, og I undersøger, observerer og finder svar ved at interagere med omgivelserne. 

Ny Nordisk Vikingemad

Nyd stemningen på Museumsøen og spis Ny Nordisk Vikingemad i Café Knarr, der ligger med udsigt til bådeværftet og Vikingeskibsmuseets mange smukke vikingeskibe og historiske træbåde. I Café Knarr byder vi blandt andet på årstidsrelaterede frokosttallerkner og aftenretter, salater, sandwichs, hjemmebagte kager, is, te, kaffe og økologisk most, sodavand og øl.

Se menuen her

Museumsbutik med skandinavisk design, spil og bøger

Museumsbutikken har et stort udvalg af smykker, tekstiler og brugsgenstande i nordisk design og med inspiration fra vikingetiden. Der lægges vægt på godt håndværk og naturlige materialer. Man kan også købe spil, legetøj, byggesæt og spændende litteratur, til både børn og voksne og fagligt interesserede, med fortællinger og sagaer fra vikingetiden og faglig viden om den nordiske maritime kultur.

Find inspiration til flere spændende udstillinger her


Sådan får du tilbuddet

Du skal være medlem af Ældre Sagen for at benytte dig af tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
  • Billetter købes på museet
  • Hvis du ønsker at tilkøbe specialist rundvisninger eller forudbestille mad i cafeen til en større gruppe, er det en god idé at kontakte Booking på tlf. eller E-mail.
  • Vis dit Ældre Sagen medlemskort når du køber billetter. 

Kontaktoplysninger

Telefon: 46 30 02 53
E-mail: booking@vikingeskibsmuseet.dk

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud