Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Familiefest og revy - Odense Sommerrevy

Inviter din familie og venner til en helt uforglemmelig revyaften, hvor I først hygger jer med lidt godt at spise og drikke, dernæst ser I revyen og får en sjov aften sammen.

Samarbejdspartner

Odense Sommerrevy

Rabat

Få 15% rabat på familie komsammen inkl. revy. Rabatten er fratrukket medlemspriserne. 

Medlemspris

Hverdage 849 kr. pr. person. Normalpris 1.008 kr. 

Fredag og lørdag 959 kr. pr. person. Normalprisen 1.113 kr.

Rabatbeskrivelse

Aftalen er baseret på min. 16 deltagere. 
 

Prisen inkluderer

  • Velkomstdrink og snack
  • Lækker picnicbox
  • Revybillet
  • Øl/vand/vin ad libitum under hele arrangementet. 

Dato, tid og sted

Der kan frit vælges mellem alle spilledage - se spilleplan på Odense Sommerrevys hjemmeside. Der tages forbehold for udsolgte dage, både i revyteltet og i picnicteltet.
 

Find vej

Odense Sommerrevy

Skovalleen

5250 Odense

Fejr din næste fest med picnic og revy

Inviter din familie til en helt uforglemmelig revyaften, hvor I først hygger jer med lidt godt at spise og drikke, dernæst ser I revyen og får en forfriskning i pausen, og gerne når selve forestillingen er slut. Det bliver en fantastisk aften!

Allerede på jeres vej mod Sommerrevyen på Engen, oplever I et særsyn, når I ser det store (Danmarks største) telt knejse midt på den grønne eng i Odense. Her strømmer det til med forventningsfulde gæster, hen over græsset og fra stierne til alle sider. 

Når I først er kommet ind i teltet, bliver I guidet hen til jeres pladser i spiseteltet. Her sidder I ved langborde med ternede duge og får serveret jeres picnic og henter selv, hvad I ønsker at drikke i baren. I har god tid og alligevel smutter de to timer hurtigt, fordi I netop er i godt selskab og blandt så mange andre gæster, som alle hygger sig. Er der fødselsdag eller en anden begivenhed, der skal fejres, så sørges der naturligvis for flag ved jeres bord.

Når der snart er tid til selve forestillingen, ringes der ind. Stille og roligt bevæger I jer så ind i den store sal, hvor servicemedarbejdere står klar til at hjælpe jer hen til jeres pladser. Og så starter selve forestillingen. 

Revy er for alle generationer

Revy er ligesom en satirisk års-avis, som afspejler den tid, vi lever i lige nu. Magthaverne og andre kendte mennesker, som stikker næsen lidt for langt frem, får en kærlig satirisk behandling. Vi andre går heller ikke fri, idet tidens tendenser jo er en del af os alle. Revy er satire, hvor vi griner, men det er også eftertænksomhed. Revy er særlig velegnet til at se sammen i familier i flere generationer, da det netop vil skabe nogle gode dialoger om revyens temaer, som formentlig opleves forskelligt fra generation til generation i din familie. 

I pausen vil du som vært opleve en livlig snak om de enkelte numre. Dine familiemedlemmer er sikkert ikke enige om, hvilket nummer der er bedst. Nogle så en pointe i et nummer, som andre ikke helt fangede. Andre synes det var særligt sjovt at iscenesætte en tendens på lige netop den måde etc. Det vigtigste er, at dine gæster hygger sig og har en masse at snakke om. 

Hygge i spiseteltet

Efter anden akt, er der stadig mulighed for at sætte sig til rette ved de ternede duge i spiseteltet og få en forfriskning eller kop kaffe. I kan snakke videre om den dejlige aften, I har haft sammen og det satiriske show I sammen har oplevet. 

Når aftenen er omme

Når aftenen er slut, tager du bare hjem. Servicemedarbejderne klarer oprydningen, sorterer affaldet og lukker ned med glæden ved at have givet dig og dine gæster en uforglemmelig aften. En aften I kan mindes i mange år frem samt ikke mindst tale om, når I mødes.

Som vært skal du ikke gøre andet end at hygge dig med dine gæster. Der sørges for mad, drikkevarer og ikke mindst selve underholdningen. Odense Sommerrevy har en række servicemedarbejdere, som sikrer at lige netop dit selskab har det godt hele vejen igennem. 

Odense Sommerrevy glæder sig til at se dig og din familie i teltet på Engen i Odense.

Sådan får du tilbuddet

Du skal være medlem af Ældre Sagen for at benytte dig af tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
  • Skriv til Odense Sommerrevy på event@odensesommerrevy.dk og gerne med ønsket dato, så hjælper de med at finde de bedste pladser og skaber en hyggelig aften for jer.
 

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud