Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ferie på Bornholm

Bornholm har rigtig meget at byde på, uanset om du er til badeferie, familieferie, cykelferie, vandreferie, hotelferie, sommerhusferie, ferie alene - i fællesskab eller en helt anden slags ferie - det hele er muligt på Bornholm.

Vandretur Hammerknuden rundt – 7 km på ca. 2-3 timer

Når du besøger Hammershus, og har mod på en smuk vandretur, så kan vi også anbefale dig at gå Hammerknuden rundt.

Tag med på den fantastiske vandretur rundt om Hammerknuden på den nordlige del af Bornholm. For at gå turen, skal bentøjet være i orden, men er det det, er turen det hele værd. Turen starter ved Hammerhavnen, og så er det ellers med at kridte skoene og huske vanddunken.

Se rute og hent kort

Hammershus Bornholm

Helligdomsklipperne

Helligdomsklipperne er flere klipper beliggende i området Helligdommen, vest for Salene Bugt mellem Tejn og Gudhjem. Her kan du opleve, hvordan brændingen igennem årtusinder har eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter ind i fjeldet. 

I dag står de nu skarpe skær tilbage, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter – såkaldte ”ovne”, der tilsammen udgør Helligdomsklipperne.

I sommerperioden kan du sejle til Helligdomsklipperne med den lille båd M/S Thor, der sejler flere gange dagligt fra Gudhjem i perioden fra april til oktober. Fra søsiden har du større mulighed for at opleve Helligdomsklipperne og de mange forskellige klippeformationer. Som medlem af Ældre Sagen får du 10% rabat på en rundtur med M/S Thor Book pladser på M/S Thor her 

 

Kunsthåndværk i Hasle

I Hasle finder du Bornholms Center for Kunsthåndværk. Her kan du fordybe dig i dansk og internationalt kunsthåndværk. Alt sammen i syv smukt restaurerede rum. I 2024 præsenteres i alt 20 udstillinger, med blandt andet unikke værker af keramik, glas, træ, tekstil, metal, horn og papir.

Se tilbuddet fra Bornholms Center for Kunsthåndværk her

Oplevelse i Gudhjem - Din tidsrejse er begyndt!

Bornholms Middelaldercenter er et 15 hektar stort frilandsmuseum, hvor du kan udforske det jævne bondesamfund, den befæstede stormandsgård, bondens dyr og meget mere. Selvom du besøger Bornholm uden for højsæsonerne, er der masser af aktiviteter på Bornholms middelaldercenter.
Se tilbuddet her

KUK KUK i skoven - sjov aften i Aakirkeby

Når du er på Bornholm i sommerhalvåret, så kan vi anbefale at besøge revyen. Der sker meget, som er helt KUK KUK, både ude i den store verden, og på vores kære ø.  - det er da til at få KUK af! Så der er nok at tage fat i for en revy, som bryster sig af at være en af de mest lokale i landet. Bornholms Sommerrevy vil igen levere numre, der både er til at grine af og græde over. 

Køb billet her med 10% rabat

NaturBornholm i Aakirkeby

Tag børnebørn og oldebørn med  i oplevelsescenter NaturBornholm. Oplevelsescentret er et videnspædagogisk aktivitetscenter, der gennem aktiviteter og udstillinger giver dig en bedre forståelse af den bornholmske natur og naturgivne kultur. 

Besøg Danmarks populære familievenlige oplevelsescenter og tag med på en  tidsrejse, hvor du kan opleve jordskælv, dinosaurer, Østersø-akvarium, levende krokodiller, bisonudstilling  og meget mere.

Se tilbuddet fra NaturBornholm

Sol over Gudhjem

Man kan ikke tage til Bornholm uden, at man har prøvet den Bornholmske specialitet Sol over Gudhjem. Det er en egnsret, med det bornholmerne også er kendt for, nemlig røget sild. Så und dig selv, og dem du rejser med, en god frokost på et af de mange røgerier, du finder på øen. Du kan også nyde en frokost på havnen i Nexø, har finder du Café Guldbønnen, der er kendt for sine gode burgere og andre klassiske caferetter. Ældre Sagens medlemmer får 25% rabat på maden fra mandag til lørdag.

Bestil bord på Cafe Guldbønnen her

Hvor skal du overnatte

Som medlem af Ældre Sagen er der mange gode tilbud at vælge mellem, uanset om du rejser alene, har hele familien med eller blot ønsker et luksusophold for to. Vi har nedenfor samlet nogle af de gode tilbud, vi har på Bornholm:

Medlem

For at gøre brug af tilbuddene skal du være medlem af Ældre Sagen.

Meld dig ind og få Ældre Sagen rabat

Sidst opdateret 05.04.2024