Arrangementer og aktiviteter
- Alfabetisk
- Dato
Vi har fundet 15 resultater i Hørning
-
Motion
Gåture
Gåture i samarbejde med Motions Cafeen. Vi går korte ture på 3 - 4 km. i roligt tempo med korte pauser undervejs.
-
Andet
Spiseklub for mænd
Et sted, hvor (enlige) mænd kan mødes, og under kyndig vejledning og ved fælles hjælp lave et måltid mad, som herefter nydes i hyggeligt fællesskab (max 8 deltagere pr. gang).
-
Motion
Seniortræning hos Hørning Fysioterapi
Træningen varetages af en fysioterapeut. Der tages hensyn til individuelle skavanker, og øvelserne varieres efter niveau. Holdet træner i forårsssæsonen fra uge 2 til og med uge 26. Sæsonen er forlænget, så du får et par måneders ekstra træning. Vi har hold 4 dage om ugen.
-
Spil
Petanque
Vi spiller hver tirsdag kl. 10.00 på grusbanerne Bag Hørning Idrætscenter.
-
It
It-Cafe
Vi tilbyder hjælp med flere af de udfordringer, du måske støder på i hverdagen, hvad enten det drejer sig om: e-mail, Netbank, e-Boks, Borger.dk på pc, mobil, tablet m.m.
-
Motion
14/05-25: Hampen Sø, Thorup Sø og Palsgård Skov
Dejlig rundtur om Hampen Sø med en ca. længde på 10,5 km. Undervejs kig til den smukke Thorup Sø, en § 3-beskyttet sø. Vandtilførselen stammer fra små kildevæld og indsivende overflade- og grundvand. Thorup Sø er en vigtig ynglelokalitet for bl.a Toppet Lappedykker. Et smukt sted for madpakkepause.
-
Motion
Traveture
Vi går på stien omkring Hørning samt de nye stier, henholdsvis langs Jeksen Bæk eller gennem Bjertrupskovene.
-
Spil
Bordtennis
Hold både kroppen og hjernen i form med bordtennis og ha' det samtidig sjovt. Der er ingen fysisk belastning, men man kan stadig få sved på panden. Alle kan være med, da spillet kan varieres i tempo og intensitet. Det sociale vil også være en stor del af spillet.
-
Spil
Senior Dart
Kunne du tænke dig at spille dart? Så har du nu muligheden gennem ÆldreSagen. Kom og få nogle gode timer sammen, uanset om du er nybegynder eller øvet. Ingen tilmelding – bare mød op.
-
Foredrag og møder
19/05-25: Finn Nørbygaard - **UDSOLGT**
”Godt vi blev ældre…” er titlen på Finn Nørbygaards foredrag målrettet seniorer. Med udgangspunkt i Finn Nørbygaards begivenhedsrige liv (hvor han nu selv er trådt ind i senior-alderen), leverer Nørbygaard et underholdende foredrag, der byder på både grin og refleksion.
-
Foredrag og møder
21/05-25: "Pårørende Café"
Møde for pårørende til demente onsdag den 21. maj kl. 10.00-12.00 i Sognegården, lokale 4. Vi mødes et par timer til en kop kaffe og en snak om hvordan det er at være pårørende, samt deler erfaringer med hinanden.
-
Motion
11/06-25: Silkeruten
Silkeruten er en 12 km. lang Natur,- Kultur og Oplevelsessti, der omkranser det centrale Silkeborg. Den starter ved Odden mod nord, går langs søfronten og forbi havnen til de to søbade og videre ind i Vesterskoven. Ruten fører gennem smuk natur, historiske attraktioner og kulturelle perler.
-
Rejser og ture
12/06-25: Heldagstur til Mandø - NYT: Afgang fra Hørning kl. 07.00
Vi kører sydpå til et passende sted, hvor vi får kaffe og et rundstykke fra bussen. Derefter fortsætter turen forbi Ribe og videre til Vester Vedsted. Her skal vi med Mandøbussen. Turen varer ca. 45 min. Mandøbussen kører igennem Danmarks største Nationalpark Vadehavet.
-
Motion
13/08-25: Funder Ådal og Hørbylunde Bakker
Funder Ådal er et enestående og bevaringsværdigt område, der udgør et meget stort og sammenhængende naturområde. Funder Å udspringer ved den genskabte Bølling Sø, løber mod øst gennem tunneldalen og ud i Ørnsø ved Silkeborg.
-
Motion
01 til 03/09-25: 3 dages vandreferie Fredericia - Middelfart - VENTELISTE
Vi vandrer i Fredericia / Middelfart. Dag 1 – Trelde Næs. Dag 2 – Hindsgavl dyrehave / halvø. Dag 3 – Fredericia by / Strand med historisk guide på Voldene. Når deltagerliste foreligger, vil tilmeldte få nærmere besked om ogbeskrivelse af turen.