Arrangementer
- Alfabetisk
- Dato
Vi har fundet 11 resultater i Bornholm
-
Motion
Bordtennis 60+
Kom og prøv bordtennis. Nexø Bordtennis Club inviterer alle på 60+ til bordtennis. En rigtig god sport for ældre, der vil holde hjernen, fysik og koncentrationsevne i form - og samtidig have det sjovt.
-
Rejser og ture
Bornholms Automobilmuseum
Vi besøger Bornholms Automobilmuseum, denne samling er skabt af afdøde Ole Hermansen og hans kone Birgit Hermansen, som i dag driver det videre med hjælp fra sin familie. Her kan du se flere skønne og sjældne biler, bla. en, der kun findes 2 af i Nordeuropa. Kaffekurv og klapstol medbringes.
-
Foredrag og møder
Gratis juridisk rådgivning
Ældre Sagens medlemmer kan få gratis juridisk rådgivning. Ret&Råd Advokat Bornholm v/advokat Peter Paldan Sørensen tilbyder Ældre Sagens medlemmer gratis møde med juridisk rådgivning
-
Motion
Kom og vær med til kroket
Kroket er en aktivitet for alle aldersgrupper, men spilles fortrinsvis af ældre. Kroket er et taktisk spil med masser af sjov, strategi, spænding og masser af socialt samvær. Kroketklubberne i Hasle, Knudsker, Nylars og Nexø har et godt tilbud til Ældre Sagens medlemmer.
-
Motion
Minigolf
Ældre Sagens medlemmer tilbydes at spille minigolf hver mandag og fredag på lukkede hold. Holdene sammensættes ved lodtrækning.
-
Motion
Petanque
Hyggeligt og socialt kuglespil, hvor alle kan være med. Petanque er et kuglespil der er let at komme i gang med, hvis du er ny, da det ikke kræver mange forudsætninger.
-
Rejser og ture
På tur i bisonskoven
Vi mødes med tidligere skovfoged John Orbit på P-Pladsen. Vi vil blive guidet rundt i Bisonskoven i færten af bisonerne med håb om at få kik på dem. Bisoner blev udsat i 2012. Kaffekurven har vi med i rygsæk og nyder den i området v. Prins Henriks bænk. Der forventes en gåtur på 3-4 km i roligt tempo.
-
Rejser og ture
Sandvig Havn og Sandlinien
Vi besøger Sandvig Havn og Sandlinien. Niels-Jørgen Jensen, fyrmesteren, guider og fortæller om havnen. Derefter går vi ned ad strandpromenaden til Sandlinien og får historien om det tidligere friluftsbad, senere Bølgebad og de unikke huse. Kaffekurven nydes på Sandvig Havn
-
Rejser og ture
Small Batch Brewery
Vi besøger det lille bryggeri, som brygger bornholmsk øl med Johnny Fagerlund og Anders Blomquist som de drivende kræfter. Johnny fortæller historien om bryggeriet fra start på Hallegaard til nu på Skansevej i Rønne. I smagsloungen får vi mulighed for at smage de gyldne dråber. Kaffekurv medbringes.
-
Rejser og ture
Vi besøger Aarsdale Havn
Vi besøger Aarsdale; her vil tidligere erhvervsfisker Jørgen Beyer fortælle om Aarsdale Havn. Vi ser hans samling af fiskeredskaber og fortegnelser over fiskerbåde, der har været hjemmehørende i Aarsdale. Kaffe/kage kan købes hos Høkeren. Der er naturligvis mulighed for gåtur på egen hånd i Aarsdale.
-
Rejser og ture
Økosamfundet Friskoven
Vi besøger Friskoven, et i 2021 nyopstartet økosamfund/bofællesskab i Almindingen, med plads til 15-20 boliger. Stedet var tidligere "Den grønlandske Kostskole, dernæst Produktionshøjskole med 12 ha land (heraf 8 ha fredskov), som stod tomt fra 2010 til 2021. Kaffekurv medbringes.