Aktiviteter. arrangementer og kurser
- Alfabetisk
- Dato
Vi har fundet 36 resultater i Amager2300
-
Rejser og ture
270 Thorsvang Samlermuseum
Tur til Thorsvang Samlermuseum. Oplev den vidunderlige verden af i går. Først besøger vi Middelalderhaven i Stege og herefter køres til Thorsvang Samlermuseum, hvor vi spiser frokost. Der er tid til at se de mange gamle butikker og værksteder, før vi efter kaffe og kage kører til Amager.
-
Rejser og ture
274 Kan vi finde de 3 trolde?
Troldetur i forårsskoven. Vi skal ud og lede efter Thomas Dambos 3 verdensberømte trolde: TEDDY VENLIG, LILLE TILDE og OSCAR UNDER BROEN. Troldene gemmer sig henholdsvis 400, 500, og 700 meter fra nærmeste parkeringsplads. Vi får frokost inkl. en genstand og kaffe med æblekage.
-
Rejser og ture
275 Frederiksborg Slot med frokost
Vi skal besøge det imponerende Frederiksborg Slot i Hillerød. Kaffe og kage ved bussen. Entre og guidet rundvisning til bl.a. Slotskirken, Audienssalen og Riddersalen. Der bliver tid på egen hånd, så man kan se den meget smukke slotshave. Vi slutter af med frokost inkl. en genstand på Ellegården.
-
Rejser og ture
276 HC Andersens Museum i Odense
Besøg på HC Andersens Museum i Odense. Der bliver mulighed for at se både det nye og det gamle museum. Vi får en introduktion til det nye museum og får udleveret headset, så man kan gå rundt i sit eget tempo. Kaffestop med kage på vej til Odense. Frokost inkl. en øl el. vand på vej hjem fra Odense.
-
Rejser og ture
277 Classic Car House veteranbiler
Besøg på Classic Car House. Gå på opdagelse i udstilling og oplevelsesunivers med ca. 300 klassiske biler. Udforsk de mange smukke klassiske biler og dyk ned i de spændende historier. Oplev de dragende fortællinger og historier på en guidet rundvisning. Vi slutter af med frokost inkl. en genstand.
-
Rejser og ture
279 BUS OG SHOPPETUR TIL SVERIGE
Vi tager bussen over broen og sætter kurs mod Ullared og Gekås. Gekås er nordens største indkøbscenter med meget billige priser. Med den svenske kurs er det endnu sjovere at handle. Der er lækker buffet, drikke, kaffe og dessert (softice) samt et gavekort på100 SEK til brug i centeret med i prisen.
-
Rejser og ture
280 Nivågård og Rododendron
Vi kører til Nivågård med kaffe undervejs i bussen. På Nivågård ser vi museet og særudstillingen, får frokost med en valgfri genstand (øl/vin), kaffe og kage. Der bliver også tid til at gå i parken, hvor rododendronerne forhåbentlig står i fuldt flor. Turen gennemføres ved min. 40 tilmeldte.
-
Rejser og ture
281 Juletur til Nyvang
Juletur til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Inkluderet i prisen er entré og julebuffet med en genstand. Man får en voucher på gløgg og 3 æbleskiver, som kan nydes, når man ønsker det. Der bliver tid til at gå rundt i Nyvang og på julemarkedet. Tilmelding online/kontor fra 7. oktober.
-
Rejser og ture
282 Sejerø – Sejerøbugtens perle
Bustur til Sejerø. Vi kører til Havnsø og sejler til Sejerø. Om bord får vi kaffe og wienerbrød. Vi kører rundt på den dejlige ø med guide med stop for at se og høre øens historie og livet som øbo. Kl. 12.30 spiser vi frokost med en genstand. Kl. 15 sejler vi til Havnsø. Tilmelding online/kontor
-
Motion
323 Linedance, let øvede
Holdet er for let øvede dansere. Du har danset mindst en sæson, kender de basale grundtrin og er klar til nye udfordringer. Vi hygger, griner og får sved på panden. Husk at medbringe vand el. lign. Vi danser til al slags musik. Medbring behagelige indendørssko. Ingen adgang i lokalet i udendørs sko.
-
Motion
324 Linedance, let øvede
Vi danser på letøvet niveau, så du skal have danset mindst et år og være fortrolig med de basale grundtrin. Vi danser både gamle klassikere og nyere danse til country- og populærmusik. Vi lægger vægt på at have det sjovt.
-
Motion
345 Stavgang på Amager Fælled
Vi går enten en kort rute på 3 km eller en lang rute på 6 km. Medbring egne stave. Ruterne er ikke egnede for bevægelseshandicappede.
-
Motion
350 Cykelture ud i det blå
Vi mødes første gang ved Lidl, krydset Amager Strandvej/Øresundsvej og kører forskellige ruter hver tirsdag. Vi kører selvfølgelig med cykelhjelm. Vi kører på Amager i forskelligt terræn og sværhedsgrad, fortrinsvist i områder med begrænset trafik og lys.
-
Motion
366 Petanque
Vi spiller petanque hver mandag i sæsonen, som begynder første mandag i maj og slutter ultimo september. Du skal bare møde op med egne petanquekugler, så vil du blive orienteret af den der står for arrangementet.
-
Motion
370 Udemotion Amager Strandpark
For dig, der elsker frisk luft, starter vi udemotion. Påklædning: Tøj og fodtøj tilpasset vejr og motion. Der er ingen mulighed for omklædning eller opbevaring. Efter træning er der mulighed for havbad.
-
Motion
375 Seniorfodbold for mænd i Sundby Boldklub
Sundby Boldklub og Ældre Sagen Amager2300 i samarbejde med DBU har et fodboldhold for ældre mænd. Vær med – det er sundt for krop og sjæl. Ud over de sædvanlige to halvlege vil der være mulighed for at gennemføre en 3. halvleg, hvis der er interesse. Det er der sædvanligvis.
-
Motion
376 Seniorfodbold for kvinder i Sundby Boldklub
Sundby Boldklub og Ældre Sagen Amager2300 i samarbejde med DBU inviterer til at spille fodbold med andre kvinder. Holdet er for alle kvinder over 60 år. Fodbold er en motionsform, som er god både for din kondition, muskelopbygning, balance og dit humør. 3. halvleg afholdes i klubhuset.
-
Motion
380 Floorball for Seniorer
Floorball er en sjov, hurtig sport med mange mål. Den giver sved på panden og styr på staven, også på motionsplan for os i 60+ og 70+. Med masser af sammenspil, teknik og tempo er floorball en holdsport for alle aldre, med et godt socialt samvær både på banen og udenfor Hal C.
-
It
416 IT-cafe Holmbladsgade
It-cafeen tilbyder hjælp fra frivillige til: Pc'er, tablets og smartphones (Android og Apple) Rejseplanen, Mobilepay Almindelige kontorprogrammer
-
It
417 IT-cafe i Hørgårdens Aktivitetscenter
It-cafeen tilbyder hjælp fra frivillige til: Pc'er, tablets og smartphones (Android og Apple) Rejseplanen, Mobilepay Almindelige kontorprogrammer
-
Sprog, film og litteratur
605 Engelsk
Har du lyst til at blive mere sikker, når du taler engelsk? På dette kursus får du masser af mulighed for at bruge sproget i praksis – gennem samtaler, sjove rollespil og let læsning. Du vil hurtigt opdage, hvor meget du egentlig kan, og hvordan små skridt gør en stor forskel.
-
Sprog, film og litteratur
609 Litteraturkreds 2
Vi læser og debatterer.
-
Sprog, film og litteratur
610 Litteraturkreds 3
Vi læser og debatterer.
-
Kreativitet
618 Kunstvenner
Vi besøger kunstmuseer for at få æstetiske oplevelser og opnå større kunstforståelse. 2 mødegange om måneden - første og sidste onsdag i ulige uger, ca kl. 11 fra sept. - maj. Egenbetaling til entré og transport. Arrangementet sluttes af med diskussion af udstillingen over frokost eller en kop kaffe
-
Kreativitet
622 Onsdagsklubben
Op til otte deltagere hygger, strikker og tager ud i byen en gang imellem efter aftale.
-
Kreativitet
624 Torsdagsklubben
Op til seks deltagere hygger, strikker og tager ud i byen en gang imellem efter aftale.
-
Kreativitet
626 Fredagsklubben
Op til 10 deltagere hygger, strikker og tager ud i byen en gang imellem efter aftale.
-
Underholdning
653 Efterårshygge på Beghuset
Efterårshygge på Beghuset i det hyggelige Dragør. Her vil være musik med bandet The Fortress som vil spille op til dans. Som ekstra medbringer The Fortress et linedanserpar som vil vise trin til dem som har lyst. Tilmelding online/kontor fra 25. august. Min 45 max 69 deltagere.
-
Rejser og ture
655 Besøg på Det Kongelige Teater
Rundvisning på Det Kgl. Teaters gamle scene på Konges Nytorv. Vi skal se Skræddersalen, kongelogen og meget andet. Vi skal stå på scenen og se teateret, som skuespillerne ser det. Bagefter spiser vi frokost i Nyhavn med 2 stk. smørrebrød, kaffe og dessert. Drikkevarer for egen regning.
-
Foredrag og møder
656 Politiet kommer og fortæller
Er du tryg i eget hjem? Politiet kommer og viser hvordan et politiskilt ser ud. Er der trygt hvor du bor eller er der mange indbrud, tricktyverier? IT-kriminalitet, hvor en person udgiver sig at være fra banken, skat, politiet for at tømme din konto eller hente dit dankort? Tilmelding online/kontor.
-
Foredrag og møder
658 Christiansborgs kvinder
Temaomvisningen »Kvinder på Borgen – repræsentation i politik og kunst« hører vi om de historiske begivenheder, der førte til kvinders valgret i 1915. Vi går forbi de ikoniske rum og ser det nye gruppeportræt. Efter rundvisningen spiser vi aftenmenu i Snapstinget. Gennemføres ved mindst 16 deltagere
-
Spil
711 Bridge - Turneringshold
Bridgeholdet er for øvede bridgespillere. Der spilles i 2 halvsæsoner fra okt. - dec. og fra jan. - mar.
-
Kreativitet
752 Snedkerværksted
I samarbejde med Københavns Kommune/Hjemmepleje Amager har vi etableret et lille snedkerværksted, hvor Ældre Sagens medlemmer sammen med beboere i Sundparken kan komme til at svinge hammer og søm. Åbent dagligt i to moduler. Formiddag fra 8-12. Eftermiddag fra 12-16. Lukket alle søgnehelligdage.
-
Rejser og ture
920 To dage på Samsø med hotel
Vi bor i Tranebjerg i dejlige dobbeltværelser (mulighed for enkeltværelse) med to-retters aftenmenu og morgenbuffet. Der er to x frokost inkl. en øl. samt let anretning på hjemturen. Vi får guidet rundtur begge dage til alle de spændende steder på øen. Rejsegarantifonden: nr. 2763
-
Rejser og ture
921 Højskole Classic på Marielyst
Ældre Sagen Amager2300 og Seniorhøjskolen Marielyst har sammen lavet et meget spændende ugekursus. Spændende udflugter og interessante foredrag. Både enkelt og dobbeltværelser på højskolen har eget bad og toilet. Se link på hjemmesiden for detaljeret program.
-
Motion
z25/26 316 Styrketræning II
Hold 316 Vi varmer op i 10 - 15 min. Herefter arbejder vi, under vejledning, med centerets styrketræningsmaskiner. Sideløbende laver vi gulvøvelser, en kombination af smidighed og styrke. Til slut laver vi udstrækning i 10 -15 min