Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

3 Dage til Nordsjælland.

Dag 1 - Reersø og Kalundborg - museum og Carmen Curler. Dag 2 - Fredensborg, Orkideegartneri, Dronningens slot med orangeri. Dag 3 - Helsingør, museum for søfart - Gilleje, Hundested til Rørvig, ned gennem Odsherred . Se mere på hjemmeside. Tilmeld til: Irma Dam 27 28 63 21, gerne SMS

Tilmeldingsfrist 21.06.2024 kl. 11.00

Tilmelding

Irma Dam 27 28 63 21, gerne SMS

Lokalafdeling

Ølgod

Hvem

For alle

Pris medlemmer

3850 kr.

Pris ikke medlemmer

3850 kr.

Hvornår

Startdato: 12.07.2024 kl. 07.00
Slutdato: 14.07.2024 kl. 20.00

Mødested

Torvet i Ølgod, ved Apoteket

Beskrivelse

DAG 1

Dagen starter fra Ølgod over Helle Hallen og videre over Fyn, hvor vi får kaffe og rundstykker.

Vi kører til Reersø, hvor vi besøger deres lille museum og får en byvandring i den gamle bydel, hvor der fortælles om Reersø's spændende historie. Byen er en utrolig charmerende landsby med gamle stsråtækte gårde. Der er restaurant og købmand i byen og trods halvøens lille størrelse, bor der mange kunstnere på øen.

Herefter kører vi til Kalundborg, hvor vi skal høre om Carmen Curler og på en lille byvandring.

I introduktion til Carmen Curlers fortæller formidleren om den utrolige historie om den lokale virksomhed, der i 1963 startede en produktion af elektriske curlers og hurtigt støvsugede byen og oplandet for arbejdskraft; Carmen Curlers var blevet et verdenshit.

Efterfølgende er der adgang til udstillingen om Carmen Curlers på egen hånd. I udstillingen går vi tilbage til de svingende 60'ere. Mød de første kvinder, der satte håret højt, tog blå kitler på og drog på arbejde på den spritnye fabrik!!

Sidst på dagen er der byvandring i Kalundborg,vi ser den femtårnede Vor Frue Kirke, som ligger midt i Kalundborgs gamle bydel, kaldet Højbyen. Turen slutter på Kalundborg Museum, hvor der hænger et 7 m. langt Korsriddertapet.

Vi kører til et hotel og bliver indkvarteret.

 DAG 2

Vi kører til Fredensborg, hvor vi besøger Hans Christiansens Orkidé Gartneri, han har vundet mange guldmedaljer for sine orkidéer. Der er sågar nogle, der dufter af slik - Labre Larver.

Herefter besøger vi Dronningens Slot, Fredensborg Slot, hvor vi kommer rund i de private gemakker. Vi kommer også ind og ser kuppelsalen, som vi kender fra de store fester. Vi kommer ud i parken og slutter med en rundtur i den private have og Orangeriet.

Om eftermiddagen kører vi på Bakken. Som tilvalg kan man komme ind og se Cirkusrevyen.

Vi nyder også vores aftensmad på Bakken.

DAG 3

Turen går i dag til Helsingør, hvor vi besøger M/S Museet for Søfart. Søfart har fascineret mange. Måden at leve på er så anderledes, at det har dannet grobund for mange myter. Udstillingen handler om myter og de egenskaber vi tillægger søfolk og det at sejle.

Vi kører via Gilleleje , hvor vi nyder vores madpakker på havnen og hører lidt om, hvordan man hjalp jøderne over Sundet til Sverige. 

Vi tager færgen fra Hundested til Rørvig og kører ned gennem Odsherred.

På hjemturen nyder vi en varm ret.

Detalje: Prisen dækker - buskørsel, kaffe + rundstykker første dag, 3 * madpakke, 3 * kaffe og kage, 3 * varm mad, overnatning i dobbeltværelser, entré og guide i Reersø, entré og guide i Kalundborg, guide og entré på Fredensborg, Entré på Museet for Søfart. Vi bor på hotel.

Tilvalg: Cirkusrevyen, billet kategori B - 540,- kr. (tilmelding senest 1.marts)