Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Foredrag og møder

Frokost Klubben – et mødested for mænd på 60+

Kom og vær med til at skabe et mødested og frirum for mænd på 60+, hvor mænd mødes til hyggeligt samvær et par timer én mandag hver måned. Formålet med ”Frokost Klubben” er, at vi skal lære hinanden at kende, skabe gode relationer og venskaber, og være til glæde og støtte for hinanden.

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

Du betaler for mad og drikke ved deltagelse på en mødedag, se nedenfor på hjemmesiden.

Hvornår

Vi mødes én mandag hver måned.
kl. 12.30 - 14.30
Værestedet er ferielukket i juni, juli og det meste af august.

Mødested

Værestedet, Kirkebjergvej 8. 4040 Jyllinge - Lokale B

Beskrivelse

Frokost Klubben er et frirum, hvor mænd på 60+, der er medlem af Ældre Sagen, mødes med andre mænd til hyggeligt samvær.

Formålet med ”Frokost Klubben” er, at vi skal lære hinanden at kende, skabe gode relationer og venskaber, så vi kan være til glæde og støtte for hinanden. Derfor også et begrænset antal deltagere.

Vi mødes den sidste mandag i hver måned kl. 12.30 – 14.30 i Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge.

Møderne indledes med, at vi synger en sang og spiser en lille frokostplatter. Hertil serveres en øl eller sodavand og en snaps. Derefter kaffe/te og postevand under resten af mødet, hvor vi skal høre en god historie fra dagliglivet i Danmark eller fra rejser i udlandet. Et frokostmøde forventes at vare et par timer.

Som deltager er du selv med til at bestemme aktiviteterne i ”Frokost Klubben”. Du er både gæst og medarrangør af aktiviteterne. Vi forventer derfor, at du vil gå ind som en aktiv medspiller i ”Frokost Klubben”. Nogle gange mødes vi blot for at snakke om stort og småt. Andre gange skal vi måske høre din historie, eller opleve en lokal virksomhedsejer fortælle om sin virksomhed fra fødsel til i dag. Omkostninger ved antagelse af eksterne foredragsholdere, evt. arrangerede ture m.v. afholdes af deltagerne.

Pris 50 kr. for frokostplatte, 1 øl eller 1 sodavand, 1 snaps samt kaffe/te.

Mødedage

2024, 1. halvår: 29.1. - 26.2. - 25.3. - 29.4. - 27.5.

2024, 2. halvår: 30.09.-28.10.-25.11.-16.12. 

2025, 1. halvår: 27.01.-24.02.-31.03.-28.04.-26.05.

Tilmelding til de enkelte mødedage skal ske senest onsdagen før et møde på kontoret eller online via tilsendt digital opkrævning.

Planlagte møder:

29.04.2024 Frokost - hvorefter vi har en dagens gæst, varehusdirektør Benjamin Knudsen, Jyllinge Brugsforening, som vi tager afsked med, før han drager videre til sin næste spændende opgave som uddeler i Superbrugsen i Rødekro. Benjamins indlæg "En Brugsforening".

27.05.2024 Frokost - hvorefter Edward Silfen vil fortælle lidt om udviklingen om EDB-programmer og ikke mindst om Foto Show - samt tage os med til en tur til Kina.

Har du spørgsmål til Frokost Klubben, ring til vores aktivitetsleder.

Aktivitetsleder: Carit Pedersen, tlf. 2383 2836

Hjemmesiden er opdateret 18.04.2024 /Carit Pedersen