Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Underholdning

2024.05.29 Afslutningsfest med Repeatles – Beatles sange vi elsker

Sæsonafslutningsfesten bliver igen i år med skøn mad og med musik og sange, vi kender og de fleste elsker. Kom og oplev Danmarks absolut bedste og mest alsidige Beatles-band – Repeatles – synge og spille, så salen gynger. I pausen serveres skøn 2 retters festmenu.

Tilmelding

Tilmelding starter d. 01.05.2024 kl. 09.30

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

250 kr., for musik, sang og lækker aftenmenu

Hvornår

29.05.2024 kl.18.00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja

Mødested

Værestedet, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge

Beskrivelse

Onsdag den 29. maj 2024 kl. 18.00 i Værestedet, Jyllinge

Sæsonafslutningsfestmed Repeatles – Danmarks bedste Beatles-band.

Årets sæsonafslutning bliver en aften, hvor vi skal høre et væld af The Beatles bedste sange. Vi får besøg af ingen mindre end Repeatles, Danmarks absolut bedste og mest alsidige Beatles-band ud i kunsten at fortolke The Beatles! Samtidige er de det eneste band, der kan spille samtlige Beatles albums live på scenerne.

Repeatles har udvalgt en stribe af deres egne yndlingssange og præsenterer en koncert fra det allertidligste Beatles til det allerseneste meget komplicerede Beatles.

Bandet tæller to af Danmarks bedste Beatles sangere i Peter Smith og Brian Jensen, suppleret af superrutinerede Robert Mulder, bas, Karsten Mansa, trommer og Asger Ahn, keyboards.

Bandet startede i 1980 - nærmest som en chok reaktion på mordet på John Lennon - og spillede en mindekoncert i det daværende Projekt Hus i Birkerød.

Repeatles har været på banen i mere end 40 år og har spillet i hundredvis af koncerter overalt i landet – og spiller fx ofte på Ganløse Kro. Repeatles slækker aldrig på kvaliteten og er en garanti for en veludført, indlevende koncertoplevelse.

Lyt her til Smagsprøve på Repeatles Beatles sange og Penny Lane

Publikum siger bl.a. om Repeatles:
”Repeatles er det SUVERÆNT BEDSTE Beatles-Kopi-Band, jeg endnu har hørt og jeg har hørt nogle stykker!!! WE LOVE YOU, YEAH – YEAH – YEAH!!!”

”Fantastisk velspillende og toptunede Repeatles fyrede den af foran et ekstatisk begejstret publikum.

Repeatles spiller i 2 sæt af 45 min. med indlagt spisepause, hvor vi får serveret en skøn to rettes aftenmenu. Drikkevarer kan købes til sædvanlige fornuftige priser.

Dagens menu: Kalvetyksteg, langtidsstegt med timian og hvidløg. Stegen serveres med flødekartofler, stegte rødder og rødvinssauce. Til dessert serveres vaniljeis med syltet frugt og mynte sirup.


Arrangementet er tilrettelagt af Carit Pedersen

Pris kr. 250,- for koncert og middag.

Billetter sælges fra den 1. maj 2024 alle onsdage på kontoret kl. 9.30-14.00 samt online fra samme dag her på hjemmesiden.

Når der bliver åbnet for billetter "online", bliver der vist en rød knap for ”Tilmelding” ved arrangementet. Tryk på den og følg vejledningen.*

Knappen vil være synlig, og køb kan foretages, indtil alle udbudte billetter er solgt, eller udbuddet tages af. Når det sker, forsvinder tilmeldingsknappen ved arrangementet.

*) Vejledning ved on-line-køb:

Du skal anføre dit medlemsnummer og din fødselsdag. Tryk derefter på "Hent oplysninger". Herefter bliver alle registrerede data vist. Hvis dit telefonnummer eller mailadresse mangler eller er forkert, skal du anføre oplysningerne eller rette disse. 

Betalingen kan gennemføres enten ved benyttelse af Dankort, VISA kort, MasterCard eller MobilePay. Vælg den ønskede betalingsmetode og følg vejledningen.

Offentliggørelse af billeder
Som led i vort PR-arbejde tager vi løbende billeder ved vore arrangementer – herunder situationsbilleder med publikum. Offentliggørelse sker ofte på lokale Facebook-sider.