Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

4-dages tur til Bornholm 26. maj til 29. maj

Tilmelding til turen 25. april.

Tilmelding

Ældre Sagens kontor når billetterne udbydes til salg.

Lokalafdeling

Ringsted

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

4613 kr., pr. person i dobbeltværelse

700 kr., tillæg for eneværelse

Hvornår

Startdato: 26.05.2024 kl. 08.00
Slutdato: 29.05.2024 kl. 20.00

Mødested

Sct. Bendts Kirkeplads, Sct. Bendtsgade, Ringsted

Beskrivelse

Ældre Sagen i Ringsted i samarbejde med Edelskov Bus A/S tilbyder en fantastisk rejse til Bornholm med guide Jørgen. 

4-dags tur til Bornholm 26. maj til 29. maj

Dag 1:
Søndag, 26. maj kl. 08.00

Afrejse fra Sct. Bendts Kirkeplads i Ringsted. Undervejs serveres kaffe og rundstykke i bussen. Direkte kørsel til Ystad hvorfra vi skal sejle med hurtigfærgen til Rønne kl. 10.30.

Ved ankomst kl. 11.50 møder vores guide Jørgen bussen på kajen.
Rundtur med bus i og omkring Rønne.
Tilbud om spadseretur i den gamle bydel.
Gæster, som hellere vil gå rundt på egen hånd, gør naturligvis det.
Tid til frokost for egen regning i Rønne.
Efter frokost videre til Hasle, Hellig Peder, Ringebakke bruddene, Vang.
Længere ophold ved Hammershus, hvor guiden fortæller om borgens historie.
Gennem Sandvig og Allinge til Hotel Friheden i Sandkås www.hotelfriheden.dk. Husk evt. badetøj.
Indkvartering og middag.

Dag 2:
Mandag, 27. maj kl. 09.00
Afgang fra hotellet efter en dejlig morgen buffet.

Vi kører ad kystvejen med stop ved Troldeskoven, Helligdomsklipperne/kunstmuseet, smeltevandsdalene, Østerlars rundkirke, forbi magneten og til Gudhjem.
Frokost og lidt tid på egen hånd.Efter frokosten kører vi til Hammer Havn hvorfra vi skal med udflugtsbådene kl. 14.15.
En spændende tur langs kysten, forbi Hammershus og ind i ”den våde ovn”, der er en grotte, som kun kan besøges med båd. De små turistbåde har kun plads til 12 personer, så dem, der ikke kommer med i første omgang, besøger Opalsøen og omvendt.Efter en unik oplevelse tilbage til Hotellet hvor middagen venter. 

Dag 3:
Tirsdag, den 28. maj kl. 09.00

Afgang fra hotellet.
Vi kører forbi Ols rundkirke, over Rø ud til kystvejen. Videre mod syd, gennem Svaneke til stop ved Årsdale Mølle. Videre mod Nexø, Balka Strand og Snogebæk. Frokost på Røgeriet i form af buffet. Efter frokost besøger vi Kjærstrup chokolade, Dueodde, Åkirkeby, op gennem Almindingen til Kræmmerhuset, som er en 7000 m2 besøgshave og hvor man kan opleve Bornholmsk kunsthåndværk. Efter besøget tilbage til Sandkås og vores Hotel, hvor middagen nydes.

Dag 4:
Onsdag, den 29. maj afrejse kl. 09.15

Vi skal til Svaneke, hvor der er torvedag. God tid på egen hånd i Svaneke inden vi kører vi kører mod Almindingen og Bolsterbjerg, hvor vi spiser en let frokost på Skovpavillonen. Efter frokost gennem Bisonskoven, til Ekkodalen og ind mod Rønne. (Hvis Rytterknægten er restaureret) besøg på Rytterknægten og ind til Rønne. 
Vi siger farvel til Jørgen og sejler fra Rønne kl. 16.30 og er i Ystad kl. 17.50.
Vi forventer at være i Ringsted ca. kl. 20.00

En vidunderlig og oplevelsesrig miniferie er slut. 

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 4.613,00
Tillæg for eneværelse kr. 700,00 (kun 8 stk. til rådighed)

I prisen er inkl. bus, bro, færge, diverse afgifter og moms i Danmark og Sverige, 3 overnatninger med morgenmad, 3x aftensmad, 3x frokost, entreer og udflugter som beskrevet.
Dansk guide samt turhjælpere på hele turen, diverse vejafgifter samt bidrag til
rejsegarantifond nr. 2581. 

GYLDIGT PAS SKAL MEDBRINGES

Tilmelding til turen starter torsdag, den 25. april 2024
på Ældre Sagens kontor Hyldegårdsvej 42, 2. sal

Udleveringen af kø-nr. kl. 09.00 og kl. 09.15 starter tilmelding til turen, maks. 2 pladser
pr. kø-nr. Betalingen opkræves senere af vores samarbejdspartner Edelskov Bus A/S

Der er mulighed for at ringe til kontoret på tlf. 40200940 fra kl. 09.15 og få et kø-nr. 
Der tages dog forbehold for at turen kan være udsolgt. 

Du er også velkommen til at kontakte Keld på tlf. 42500955 eller Freddie på tlf. 40200940 for nærmere informationer om turen.