Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Tur til Skamlingsbanken og Geografisk Have

Vi kører til Restaurant Skamlingsbanken og spiser frokostplatte inkl. en genstand. Derefter går turen til Geografisk Have, hvor vi drikker kaffe i Væksthuset og får intro til haven. Derefter er der tid på egen hånd i haven. Ældre Sagen: Ivan Dørr.

Tilmeldingsfrist 12.05.2024 kl. 23.59
Tilmeld

Lokalafdeling

Middelfart

Hvem

For alle

Pris medlemmer

550 kr., Betales ved tilmelding online eller på 0755-3225755077

Pris ikke medlemmer

600 kr., Betales ved tilmelding online eller på 0755-3225755077

Hvornår

13.06.2024 kl.10.45-17.00

Mødested

Banevolden i Gelsted kl. 10.45, Ejby Station kl. 10.55, SuperBrugsen Nr. Åby kl. 11.10, Lillebæltshallerne kl. 11.25.

Beskrivelse

Skamlingsbanken er Sønderjyllands højeste punkt, og herfra er det muligt at opleve 360 graders udsigt over landskabet og Lillebælt. Naturen i området er med stejle skrænter og slugter formet at kræfterne fra den seneste istid.

Skamlingsbanken har gennem Danmarkshistorien været et vigtigt samlingssted. Her har store talere stået på banken og talt med en kraft, der har ændret samfundsforhold for mange.

Geografisk have er en 14 hektar stor have. Her kan du lade dig inspirere af krydderurtehaven, staudehaven og den økologiske køkkenhave samt den prisbelønnede rosenhave med over 5.000 moderne roser, som giver en fantastisk duftoplevelse.

Turens pris er inkl. frokost med 1 genstand, kaffe og kage.

Forventet hjemkomst Gelsted kl. 17.