Lokalafdeling
Haderslev
Hvem
For alle
Foredrag og møder
Ældre Sagen og Haderslev Kommune tilbyder Onsdagscafé i kantinen på Sundhedscentret. Det er en café som primært henvender sig til hjemmeboende demensramte og deres pårørende, men i øvrigt er alle velkomne.
Tilmelding
Tilmelding ikke nødvendig
Haderslev
For alle
Gratis
Gratis
Kantinen, Sundhedscentret, Clausensvej 25, Haderslev
Hver gang vil en af kommunens demenskoordinatorer være til stede til samtale, oplysning, svare på spørgsmål m.m. Der vil også være kaffe/te og brød, fællessang, fortælling/foredrag, dans og sjov, men først og fremmest nærvær og samvær.
Programmet for foråret 2024 er som følger:
17. januar: GODT NYTÅR Vi mødes til hygge, sang, fortælling og præsentation af programmet.
31. januar: THORKILD SØRENSEN vil fortælle om oplevelser i Norge, hvor han bl.a. har besøgt verdens mest utilgængelige fjeldgård.
14. februar: Vi får besøg af KARL CHRISTIAN NIELSEN, som tager sin guitar med. Han vil spille for os og synge sammen med os.
28. februar: ALEX BØDIKER vil fortælle "Sådan husker jeg Haderslev i 50'rne og 60'rne. Barndom på Lindedal, teenagetid i Dalgade, skolegang, fodbold, musik og meget mere".
13. marts: Så er der stolegymnastik med den erfarne og dygtige underviser BIRGIT NEUMANN HOLST.
10. april: KIM LEGARTH fortæller, at netop denne dato i 1912 stod TITANIC ud på sin jomfrurejse. Han vil fortælle om turen, katastrofen og nogle af skæbnerne ombord.
24. april: NIELS CHR. GJESING vil præsentere os for tanker om vores europæiske fremtid. Foredraget hedder "Europa - hva' nu?"
22. maj: Vi planlægger en sejltur på Haderslev dam. Aftalerne er endnu ikke helt fastlagt, men I får besked så hurtigt som muligt. Sæt blot et kryds i kalenderen.
Vi håber at se rigtig mange hver anden onsdag på Sundhedscentret.
Ret til ændringer forbeholdes.
Programmet kan hentes i Sundhedscentret eller på Bispen (biblioteket).
Kontaktperson: Bodil Budde, 26 84 11 66.