Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

REGAN VEST

Den hemmelige bunker blev bygget tilbage i 1960'erne og ligger skjult 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov. Herfra skulle landet styres i tilfælde af en atomkrig.

Lokalafdeling

Hinnerup

Hvem

For alle

Pris medlemmer

795 kr.

Pris ikke medlemmer

795 kr.

Hvornår

08.08.2024 kl.08.00

Mødested

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus

Beskrivelse

I prisen er inkluderet:

Buskørsel

Entré og rundvisning i REGAN Vest

3 stk. smørrebrød inkl. 1 drikke

Kaffe med lidt sødt ved bussen

Turhjælper fra Ældre Sagen

Program for dagen:

Efter opsamling kører vi til Koldkrigsmuseet REGAN Vest, der åbnede for offentligheden i februar 2023. Her får vi en af de helt store oplevelser, når vi ”går under jorden” og ser det imponerende bunkeranlæg.

I 1960’erne under den kolde krig, byggede Danmark denne atomsikre bunker i al hemmelighed. Vi bliver delt op i grupper af 10 personer og med hver vores rundviser, bliver vi guidet igennem alle anlæggets vigtigste rum og funktioner. Den halvanden time lange rundvisning fører os forbi regeringens situationsrum, regentens værelse, opholdsstue, kantine og meget mere.

Efter rundvisningen er det muligt at se Maskinmesterboligen, der fungerede som tjenestebolig for den maskinmester, som stod for den tekniske drift i REGAN Vest bunkeren. Tjenesteboligen blev bygget samtidig med bunkeren af en helt særlig årsag. Den havde til formål at spærre for indkig til selve indgangspartiet til bunkeren. Boligen har siden den stod færdig haft samme funktion – familiehjem og skalkeskjul for den hemmelige bunker frem til den sidste maskinmester forlod huset i 2010.

Til området er der bygget en velkomst- og udstillingsbygning, der fortæller om den kolde krig, det danske beredskab i krisesituationer, om bunkerens konstruktion og samtid.

Efter rundvisningen spiser vi smørrebrød i museets café, inden vi af andre veje, kører mod vores hjembyer. Undervejs holder vi en kaffepause.

Bemærk:

- Guidet rundtur i bunkeren varer 90 min.

- Denne tur er ikke egnet for gangbesværede.

- Der kan IKKE medbringes rollator.

- Husk gode sko samt overtøj