Overblik og tilrettelægelse

Sidst redigeret den 09.01.2018

Overblik
Når man skal tilrettelægge sin økonomi bedst muligt, skal man vide, hvordan den udvikler sig i fremtiden. Det gør man ved at skabe overblik.

Man kan lade andre udfærdige overblikket (analysen), f.eks. en uvildig rådgiver eller banken, hvis den service tilbydes. Udfærdiger banken overblikket, medfører det ofte forsøg på at sælge bankens produkter, se afsnit Bankens rådgivning.

Vælges en uvildig rådgiver, så indhent først et skriftligt tilbud med beskrivelse af rådgivningens indhold og pris for denne, da honorar og kvalitet af rådgivningen svinger meget.

Det er vigtigt at sikre sig, at bank eller rådgiver har erfaring med at udfærdige overblik, og at alle aspekter i økonomien tages med, f.eks. muligheden for at opnå sociale ydelser.

Da rådgivere ofte foreslår ændringer på baggrund af analysen, vil man opnå større tryghed, hvis man forstår konsekvenserne af ændringerne. Forstår man ikke analysen, bør man stille spørgsmål, indtil sammenhængen er forstået.

Man kan også selv udfærdige overblik, så man opnår indsigt i sin økonomi og i økonomiske spørgsmål.

Først er det vigtigt at kende det årlige overskud eller underskud ved hjælp af et budget.

Ved at udfærdige flere budgetter for de år, hvor der sker større ændringer i indtægter eller udgifter, kan man år for år planlægge, hvordan man skal placere overskud, eller hvordan et underskud kan finansieres. Budgetskema kan hentes på www.aeldresagen.dk.

Tilrettelæggelse
Hvis der er overskud, placeres det normalt bedst i denne rækkefølge:

  1. Indsættes på bankkonto for at dække udgifter og som reserve til uforudsete udgifter.
  2. Ekstraordinær afvikling af gæld.
  3. Midler, der opspares uden formål eller først skal bruges senere, kan bindes på bankkonto til højere rente. Hvis der kan opnås højere afkast ved køb af realkreditobligationer eller tilsvarende obligationer med ringe risiko og med tilsvarende løbetid som bindingen på bankkontoen, kan dette overvejes. Obligationernes udløbstidspunkt bør afstemmes med det tidspunkt, man forventer at skulle bruge pengene samt til forventningerne til renteudviklingen.
  4. Man kan investere i andre værdipapirer, f.eks. aktier og investeringsbeviser. Det tilrådes, at der ikke investeres i værdipapirer, der indebærer større risiko, uden grundig indsigt.
  5. Indskud på pensionsopsparing, hvis midlerne kan undværes til pensionsalderen, og hvis det skønnes at kunne betale sig. Har man bestemte ønsker til pensionsopsparingens størrelse på pensionstidspunktet, bør indskud planlægges, og udgiften hertil bør medtages i budgettet. Se afsnittet Pensioner - private.

Har man underskud, dækkes dette normalt bedst i følgende rækkefølge (nedsparing):

  1. Bankindestående og salg af værdipapirer, der ikke er bundet i f.eks. en pensionsopsparing.
  2. Udbetaling af pensionsmidler, f.eks. kapitalpension/aldersopsparing, opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, selvpension og forsikringer, der udbetales i et engangsbeløb. Udbetaling af ratepension og livsvarig pension bør planlægges efter behov og i forhold til indflydelse på sociale ydelser, f.eks. folkepensionens pensionstillæg. Hvis rente/afkast efter skat af pensionsmidler, der kan udbetales med kort varsel, er højere end en variabel rente på gæld efter skat og omkostninger, kan det betale sig at stifte gæld i stedet for at få udbetalt pensionsopsparing. Sker der noget uventet kan pensionen ophæves med kort varsel og gælden kan indfries.
  3. Kommunalt lån til betaling af ejendomsskat. Se afsnit "Indefrysning" af ejendomsskat.
  4. Kassekredit til finansiering af mindre underskud. Billigste rente fås, hvis banken tilbydes pant i fast ejendom. Det kan medføre, at man ikke er berettiget til ældrecheck og helbredstillæg.
  5. Realkreditlån for at få lavere rente og/eller fast rente.

Indhold hentes