Midlertidligt ophold udenfor bopælskommunen

Sidst redigeret den 09.01.2018

En person, som er visiteret til personlig/praktisk hjælp, der opholder sig midlertidigt uden for sin bopælskommune, har ret til at få hjælp i den kommune personen midlertidigt opholder sig i. Det gælder også personer, som bor i plejebolig.

Der kan være tale om ophold i sommerhus, familiebesøg, højskoleophold eller andet. Det afgørende er, at der er tale om et midlertidigt ophold.

Det omfatter også personer, som modtager terminalpleje i hjemmet hos en nærtstående, der bor i en anden kommune.

Det er den midlertidige opholdskommune, der ud fra kommunens serviceniveau bevilger hjælpen. Den efterfølgende refusion er udelukkende et anliggende mellem de implicerede kommuner.

I følge en Nordisk konvention er der mulighed for at aftale at få hjemmehjælp under midlertidigt ophold i et af de nordiske lande. Hjælpen ydes efter opholdslandets lovgivning.

Hjælpemidler
Hovedreglen er, at det er en persons bopælskommune, der skal stille hjælpemidler til rådighed, også under et midlertidigt ophold i en anden kommune. En undtagelse er, hvis der bliver et akut behov for hjælp.

Indhold hentes