Forsørgelse under ressourceforløb

Sidst redigeret den 01.07.2018

  • Minimumsydelse 11.282 kr. pr. måned (2018)
  • forsørgere 14.993 kr. pr. måned (2018)
  • eller i en periode den forsørgelse man havde forud for ressourceforløbet.

Alle der deltager i et ressourceforløb skal have en ydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet.

Det betyder, at personer, der inden ressourceforløbet modtog sygedagpenge, skal have en ydelse der svarer dertil, indtil de når til revurderingstidspunktet efter reglerne om sygedagpenge, eller slutdato for forlængelse af sygedagpengene, se afsnittet om ophør og forlængelse af sygedagpenge.

Der er fastsat en minimumsydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne. Minimumsydelsen gælder dog ikke for unge under 25 år, der bor hjemme.

Hvis man er forsørger får man som minimum en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere, 14.993 kr. om måneden (2018).

Hovedreglen er, at indtægter skal fratrækkes i hjælpen, krone for krone. Dog gælder en særlig beregningsregel, hvis der er tale om lønindtægter. Her skal der  modregnes 30 procent af lønnen op til en løn på 14.398 kr. før skat og derefter 55 procent af lønnen.

Fradraget sker i den skattepligtige indtægt. Det vil sige efter, at der er betalt arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Der ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter:

  • lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
  • lov om erstatningsansvar
  • lov om arbejdsskadesikring
  • lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Ydelsen afhænger ikke af formue eller ægtefællens indkomst.

Som noget nyt kan man deltage i ressourceforløb uden at være forpligtiget til at modtage ressourceforløbsydelse. Det gælder også, hvis man ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter.

Merudgifter ved forsørgelse
Kommunen kan yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen og som har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Med hensyn til betingelser, tilskuddets størrelse og udmåling, se nærmere i afsnittet om merudgiftsydelse ved handicap.

Fra 01.07.2018 får personer med komplekse og sammensatte problemer mulighed for at få udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanen. Indsatserne skal tilrettelægges og koordineres i samarbejde med borgerne med henblik på at de opnår beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Målgruppen er personer, som modtager ydelser som følge af hel eller delvis ledighed og sygdom samt personer, der visiteres til ressource - og jobafklaringsforløb.

 

 

Indhold hentes