Merudgiftsydelse ved handicap

Sidst redigeret den 09.01.2018

Kommunen kan dække nødvendige merudgifter ved forsørgelse til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen.

Formålet med ydelsen er at den medvirker til, at en handicappet person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve så normalt som muligt.

For at få bevilget hjælp til dækning af merudgifter skal der være tale om en varigt og svært nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med væsentlige hjælpeforanstaltninger. 

Der skal også være tale om et behov, personen ikke ville have haft uden den nedsatte funktionsevne. Behovet vurderes i forhold til raske personer på samme alder og i samme livssituation.

Der findes ikke en liste over hvilke lidelser/funktionsevnenedsættelser, der giver tilskud. Hvis personen har flere lidelser, er det den samlede vurdering af personens situation. Funktionsevnen skal vurderes i forhold til situationen, når en medicinsk behandling følges. Undtaget er lidelser, der bliver livstruende, hvis behandlingen ikke følges (f.eks. diabetes og epilepsi).

Hjælpeforanstaltninger kan være:

  • Fleksjob, førtidspension (efter de ”nye” regler)
  • Hjælpemidler
  • Handicapbil
  • Ledsagelse
  • BPA (Borgerstyret, personlig Assistance)
  • Boligindretning
  • Kørselsordninger.

Betingelser
Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne, og at udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Kommunen skal foretage en helhedsvurdering, når de skal vurdere, om en borger er omfattet af målgruppen. De bør ikke give afslag alene med den begrundelse, at borgeren selv klarer personlig hygiejne og selv laver mad.

Merudgiftsydelse kan ydes uanset, om forsørgelsesgrundlaget er førtidspension bevilget efter 01.01.2003, arbejdsindtægt eller dagpenge.

For at få dækket mérudgifter skal udgiften min. udgøre 6.408 kr. årligt, svarende til 534 kr. pr. md. (2018).

Hvis udgiften kan dækkes af anden lovgivning, skal denne mulighed først anvendes. F.eks. skal udgifter til behandling og behandlingsredskaber primært dækkes via sundhedsloven.

Udmåling
Merudgiften udbetales som et beløb, der skal svare til den merudgift, som borgeren kan sandsynliggøre. Beløbet rundes op til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100 og udbetales i månedlige rater.

Der er ikke krav om dokumentation for hver enkelt udgift, men udgifterne skal være sandsynliggjorte.

Ydelsen kan f.eks. dække udgifter til:

  • bistand til "håndsrækninger" f.eks. skifte en el-pære, pudse vinduer og købe ind, hvis borgeren er i arbejde
  • nødvendige håndværkerudgifter
  • egenbetaling af tilskudsberettiget medicin, der gives som følge af den nedsatte funktionsevne
  • egenbetaling af særlige ernæringspræparater ud over det tilskud, der evt. kan ydes af det offentlige
  • udgifter til flytning
  • transport til f.eks. uddannelse, behandling og fritid, hvor disse udgifter ikke er dækket af andre ordninger 
  • hjælp til egen bil
  • havearbejde og snerydning
  • ekstra vask.

Desuden kan der dækkes merudgift til

  • specialvarer til diabetikere, som kræver insulin
  • glutenfri kost til ansøger med særlig svær cøliaki
  • personer med svær mælkeallergi.

Det forudsættes, at modtageren holder et årligt møde med sin sagsbehandler, hvor det kommende års forventede merudgifter revurderes.

Sker der ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, skal tilskuddet ændres fra måneden efter den meddelte stigning.

Ophør
Merudgiftsydelsen ophører, når man opnår ret til folkepension. Har man opsat folkepensionen, kan mérudgiftsydelsen dog fortsat udbetales.

Kommunen skal ved overgang til folkepension foretage en grundig vejledning af den pågældende, hvor situationen samlet tages op til vurdering.

Indhold hentes