Fordele ved at udsætte efterlønnen

Sidst redigeret den 09.01.2018

Når man har et efterlønsbevis kan man opnå en højere sats, hvis man venter med at gå på efterløn. Man skal opfylde udskydelsesreglen, hvilket betyder, at:

  • man skal vente med at gå på efterløn til der er højst 3 år til folkepensionsalderen
  • man skal efter bevisdatoen som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed beregnet efter reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet omregnet til 3.120 timer. Som deltidsforsikret skal de omregnede timer være mindst 2.496 timer.

Er man født 1. januar 1956 til 31. december 1958, nedsættes timekravet for fuldtidsforsikrede på 3.120 timer gradvist med 780 timer for hvert halve år, man er født senere:

Eksempelvis skal man som fuldtidsforsikret kun have arbejdet i 2.340 timer (3.120 timer minus 780 timer), hvis man er født i perioden 1. januar til 30. juni 1956.

Er betingelserne opfyldt har man mulighed for at opnå:

  • højere efterløn svarende til den dagpengesats man ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. (Se afsnit om Arbejdsløshedsdagpenge)
  • efterlønnen kan ikke blive beregnet ud fra en lavere indtægt eller sats end den, der evt. står i beviset
  • lempeligere fradrag for pensioner - se under fradrag for pensioner
  • man kan optjene skattefri præmie i perioder, hvor man også modtager efterløn.

For at optjene timer til skattefri præmie samtidig med, at man modtager efterløn skal personer født 1. juli 1959 eller senere forinden have udskudt overgangen til efterløn i mindst 2 år - se under skattefri præmie

De særlige rettigheder forudsætter, at man har fået et efterlønsbevis.

Man kan ikke opfylde udskydelsesreglen, hvis man har modtaget delpension.

Indhold hentes