Dødsboets skattepligt

Sidst redigeret den 15.01.2024

Dødsboer er kun skattepligtige, hvis enten aktivmassen eller nettoværdien af boets formue på den valgte skæringsdag overstiger 3.160.900/3.272.500 kr. (2023/2024). Sad afdøde i uskiftet bo, er der 2 bundfradrag.

Det anbefales at søge professionel bistand, da reglerne er særdeles komplicerede.

Er boet skattepligtigt, skal der skatteopgøres på en særlig blanket, der fås hos skattevæsenet. Skatteopgørelsen omfatter perioden fra 1. januar i dødsåret til skæringsdagen.

Da det er beregningen af beløbsgrænsen, der afgør, om boet er skattepligtigt, medregnes til formuen alt, hvad der er i boet på skæringsdagen eller forinden er udloddet som arv. En ejendom, som boet kunne sælge skattefrit efter den såkaldte parcelhusregel, holdes kun uden for boets aktiver, hvis den sælges til arvinger.

Var afdøde gift, og var der delingsformue (fælleseje) i ægteskabet, skal afdødes andel af delingsformuen - halvdelen af værdien af delingsformuen - regnes med. Havde afdøde også et særeje, skal dette også indgå ved afgørelsen af, om boet er skattepligtigt. Er dette tilfældet, er det imidlertid kun indtægter fra afdødes andel af delingsformuen og eventuelle særeje, der skal betales dødsboskat af.

Beregning af dødsboskat
Når boets indkomst er opgjort, beskattes indkomsten med 50% uden opdeling i personlig indkomst og kapitalindkomst, ligesom ved beregning af afdødes skat i dødsåret for mellemperioden. Der gives et månedligt bofradrag til og med den måned, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger (dog højst 12 måneder). Bofradraget er månedligt 6.400/6.600 kr. (2023/2024). 

For aktieindkomst og renter gælder samme regler, som beskrevet om skatten i „mellemperioden“.

Der er frister for skatteopgørelsen, når boet er skattepligtigt.

Det anbefales at søge professionel bistand, da reglerne er særdeles komplicerede.