Den efterlevende ægtefælle

Sidst redigeret den 15.01.2024

Når den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, udsættes skiftet indtil videre. Ægtefællen overtager afdødes forpligtelser og rettigheder og skal derfor beskattes af egen og afdødes indkomst i dødsåret. Hvis afdøde havde selvstændig virksomhed, bør revisor og advokat involveres i beslutning om boets behandling mv.

Ægtefællen får en årsopgørelse, der omfatter afdødes indkomst og fradrag fra 1. januar til og med dødsdagen og ægtefællens egen indkomst for hele året.

Der beregnes skat efter de to ansættelser med et fuldt personfradrag for den efterlevende ægtefælle og et forholdsmæssigt fradrag for afdøde i forhold til det tidsrum, afdøde har været i live i dødsåret, hvis ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet.

Dette beregnes ved, at afdødes indkomst fra 1. januar til dødsdagen omregnes til helårsindkomst (uden omregning af kapitalindkomst). Af denne indkomst beregnes en helårsskat, som derefter nedsættes efter forholdet mellem den virkelige indkomst fra 1. januar til dødsdagen og helårsbeløbet.

Ægtefællen får derfor kun én årsopgørelse. Personfradraget er 48.000/49.700 kr. (2023/2024). Den skat, der er trukket hos afdøde fra 1. januar til dødsdagen, modregnes i den samlede skat som betalt skat.

Har afdøde betalt for meget i skat i året før dødsåret, udbetales det overskydende til ægtefællen, der til gengæld også må betale afdødes eventuelle restskat.

Efter dødsåret beskattes ægtefællen af alle indkomster. Det bør man være opmærksom på ved forskudsopgørelsen for året efter dødsåret. Ved skatteberegningen gives ét personfradrag.

Har ægtefællen benyttet sig af sin ret til ægtefælleudlæg, fået boet udlagt til forenklet privat skifte, eller er ægtefællen eneste lovmæssige arving efter afdøde, gælder samme regler som ved uskiftet bo. Læs mere om de forskellige skifteformer i afsnittet Behandling af afdødes bo under Hvad sker der når en person dør.

Når ægtefællen er eneste lovlige arving, har ægtefællen dog mulighed for i stedet at vælge beskatning efter reglerne for skiftede dødsboer. I dette tilfælde skal ægtefællen samtidig med åbningsstatus indgive en erklæring om beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer.

Længstlevendes eventuelle særeje skiftes ikke, og pågældendes lønindkomst holdes uden for dødsboet og beskattes efter de almindelige regler. Der gives ét personfradrag.

Da længstlevende ægtefælle har rådigheden over sin bodel, beskattes renteindtægter/-udgifter hos denne efter de almindelige regler.

Indtægter/udgifter vedrørende boet beskattes i boet efter de herom gældende regler, se nedenfor i afsnittet Dødsboets skattepligt.

Overtages et skattepligtigt aktiv af ægtefællen, beskattes gevinst/tab hos denne, når/hvis dette senere sælges.

Hvis en ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, ønsker at skifte - eller skal skifte, f.eks. for at indgå nyt ægteskab - anses indtægt i det pågældende år og indtil skæringsdagen for skiftet, som en engangsindtægt. Der gives et fradrag (bofradrag) på 75.900/78.600 kr. (2023/2024).