Rabat- og ledsagerordninger

Sidst redigeret den 15.01.2024

Alle trafikselskaber yder rabat til senior- førtids- og folkepensionister ved køb af abonnementskort eller ved at bruge rejsekort www.rejsekort.dk til kollektiv transport.

DSB – pensionist
Modtagere af social pension, kan købe billetter hos DSB til nedsat pris. Man skal dokumentere sin alder, når man foreviser billetten i toget eller køber billetten.

Hvis man modtager social førtidspension, seniorpension eller tidlig pension  skal man have et legitimationskort, som fås gratis hos DSB. Ellers viser man sit Årsbrev (tidl. kaldet pensionsmeddelelse), når man køber billet. 

Ledsagerkort
Bevægelseshæmmede og psykisk handicappede kan ansøge om ledsagerkort til følgende selskaber: NT, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus, Movia, Bat, Arriva-tog, Abildschou linje 888, alle lokalbusser, DSB S-tog, DSB Øresund og Metroselskabet.

Ledsagerkortet udstedes af:

Danske Handicaporganisationers Brugerservice
Tlf. 36 75 17 77, mandag til torsdag kl. 9-15.30 og fredag kl. 9-15.
www.handicap.dk/brugerservice/ledsagerkort

Blinde henvises til Dansk Blindesamfund, www.blind.dk, der administrerer en lignende ordning.

Ledsagerkortet giver ret til at medtage en ledsager til halv pris og til selv at rejse til halv pris.

Kortet giver også mulighed for gratis at medtage ledsageren til en række kulturinstitutioner, seværdigheder og attraktioner.

Ved rejse med ovenstående selskaber er der mulighed for at benytte handicapservice, hvor der bl.a. ydes hjælp til ind- og udstigning.

Ansøgningsskema kan hentes på www.handicap.dk/brugerservice/ledsagerkort.

Ledsagerkortet koster 200 kr. og skal fornyes hvert 3. år.

Indhold hentes