Forældelse

Sidst redigeret den 15.01.2024

Krav mod en skyldner kan kun gennemføres, hvis kravet ikke er forældet. Der gælder altså en tidsgrænse for, hvor længe en kreditor kan kræve et beløb betalt.

De gældende forældelsesfrister er:

Forældelsesfrist på 3 år for almindelige fordringer, dvs. regninger, restskat, renter eller gebyrer, som ikke kan dokumenteres med skyldnerens underskrift. Fordringen forældes 3 år fra det tidspunkt, hvor kreditor kunne kræve sig betalt. Fristen kan suspenderes i særlige tilfælde.

Får kreditor først kendskab til sit krav på et senere tidspunkt, uden at burde have kendt til kravet forinden, gælder den absolutte forældelsesfrist på 10 år fra fordringens stiftelse.

Forældelsesfrist på 10 år gælder for gæld, der er skriftligt anerkendt og for forlig, domme, betalingspåkrav fra fogedretten, gældsbreve eller pantebreve, som skyldneren har underskrevet.

Fristen er absolut, dvs. at kravet på fordringen forældes, uanset om kreditor kendte til kravet eller ej.

Lån eller et ikke bevilget overtræk i banken forældes også først efter 10 år. Er kravet registreret i en værdipapircentral, er fristen også 10 år.

Krav på pension, livrente og underholdsbidrag el.lign. ydelse, der forfalder med bestemte mellemrum, forældes i sin helhed efter 10 år fra sidste ydelse blev, eller kunne kræves, betalt. Fordring på de enkelte ydelser forældes dog efter 3 år.

Der gælder særlige forældelsesfrister ifølge anden lovgivning eller andre bestemmelser i forældelsesloven, fx

• en 5-årig forældelsesfrist for krav, der støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, fx lønkrav eller feriepenge. Samme frist gælder for erstatning i arbejdsskadesager for krav mod en arbejdsgiver
• en 20-årig forældelsesfrist på indlån i banker mv., herunder tilskrevne renter
• en 30-årig absolut forældelsesfrist for krav på erstatning ved personskade og miljøskade.

På grund af fejl i SKATs it-system, blev al automatisk inddrivelse af gæld suspenderet i september 2015. Der er derfor indført en lov, der betyder, at forældelsesfristen for gæld til det offentlige, der var under inddrivelse hos Gældsstyrelsen den 19. november 2015 eller senere, tidligst begynder at løbe den 20. november 2021. Der er i december 2023 vedtaget et lovforslag, som betyder, at forældelsen udskydes yderligere til tidligst at løbe fra 20. november 2027.  

Afbrydelse af forældelsesfristen
Kreditor har flere muligheder for at undgå, at fordringen forældes.

Der sker afbrydelse af forældelsesfrister, hvis

• kreditor tager retslige skridt for at inddrive gælden, fx ved stævning eller betalingspåkrav
• skyldner erkender at skylde pengene, fx ved at skrive under på et gældsbrev, eller en gældsvedgåelseserklæring

Tidligere kunne man afbryde forældelsen alene ved at sende et rykkerbrev eller kontoudtog til skyldner - dette gælder ikke længere. Herudover sker der foreløbig afbrydelse af forældelsesfrister, fx hvis en tvist, der har betydning for fordringen, indbringes for en administrativ myndighed.

Det vil udløse en tillægsfrist således, at forældelse tidligst indtræder 1 år efter myndighedens afgørelse. Tilsvarende gælder, hvis en tvist indbringes for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende.

Forældelsesreglerne kan ikke fraviges ved forudgående aftale i forbrugerforhold eller i øvrigt til skade for skyldneren.

I nogle tilfælde kan kravet om betaling bortfalde, selvom de tre år endnu ikke er gået. Det kan bl.a. ske, hvis kreditor har forholdt sig for passiv og ikke har informeret skyldneren om, at han/hun skylder penge. Det kan fx være, at man modtager en ekstraregning fra sit teleselskab for et forbrug, der ligger flere år tilbage. Det er altid en konkret vurdering, om kreditor har været for passiv.