Behandling af afdødes bo

Sidst redigeret den 12.03.2024

Der er principielt fem forskellige måder at behandle afdødes bo på.

1. Boudlæg
Er der kun en beskeden nettoformue i boet, kan det ”udlægges”, dvs. overtages, af den som skifteretten betragter som nærmeste efterladte, og som betaler begravelsen.

Den pågældende behøver ikke være i familie med den afdøde, men vil typisk være den, der er anført på dødsattesten som kontaktperson. Det kan fx være afdødes ægtefælle, et barn, en søskende, men det kan også være en der ikke er i familie med afdøde. 

Boet kan udlægges, hvis der maks. er værdier for 51.000 kr. (2024), når der er fratrukket rimelige udgifter til begravelse eller bisættelse og den gæld, der er sikret ved pant.

Boet kan udlægges, selv om afdøde efterlader sig børn – og selv om afdøde havde oprettet testamente til fordel for andre end den, skifteretten betragter som nærmeste efterladte. Hvis boet udlægges, arver evt. børn og/eller testamentsarvinger ikke.

Modtageren er ikke forpligtet til at betale afdødes gæld, kun udgifter til begravelse/bisættelse.

Skifteretten kan kræve, at modtageren sørger for at få ryddet afdødes bolig, men modtageren hæfter ikke for en evt. istandsættelse, skyldig leje eller lign.

2. Udlæg til ægtefælle og suppleringsarv

En ægtefælle kan overtage hele boet uden skiftebehandling, hvis afdødes og ægtefællens bo (herunder også evt. særejer) tilsammen ikke overstiger netto 870.000 kr. (2024). Dette kaldes ægtefælleudlæg.

Ved beregningen medregnes alt af økonomisk værdi og altså ikke kun kontanter, værdipapirer og lignende. Får længstlevende udbetalt en livsforsikring ved dødsfaldet, indgår den også i boet sammen med evt. pensionsudbetalinger.

Ægtefællen hæfter for afdødes gæld. Det er derfor vigtigt at få overblik over, hvor stor afdødes gæld er, før man beslutter sig for ægtefælleudlæg. Spørg evt. skifteretten, der kan hjælpe med at få afklaret gældens størrelse.

Papirløst samlevende der har oprettet udvidet samlevertestamente, efter hvilket de skal arve hinanden som ægtefæller, har også ret til suppleringsarv. Papirløst samlevende kan dog ikke få boet udlagt som ægtefælleudlæg, hvorfor boet ville skulle skiftes som privat skifte eller bobestyrerbo.

Hvis boet i stedet udlægges til ægtefællen, kan ægtefællen overtage hele boet – altså 500.000 kr., fordi værdierne samlet er mindre end 870.000 kr. (2024). Børnene vil i så fald intet arve.

Hvis man har fået boet udlagt som ægtefælleudlæg (eller boudlæg), sidder man ikke i uskiftet bo, og man kan derfor frit disponere over boet i levende live og ved testamente.

Deling efter længstlevendes død, når der ikke er fælles børn
Er der ikke oprettet testamente, og har længstlevende ikke indgået nyt ægteskab, eller oprettet udvidet samlevertestamente, deles boet som udgangspunkt med halvdelen til hver ægtefælles side, når længstlevende dør.

Er der livsarvinger efter længstlevende, men ikke efter førstafdøde, arver længstlevendes livsarvinger dog det hele.

Er der kun livsarvinger efter førstafdøde, arver disse halvdelen af boet, og længstlevendes slægtsarvinger arver den anden halvdel. Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger hele boet.

3. Uskiftet bo
Ved uskiftet bo udsættes delingen med ægtefællernes børn, indtil længstlevende dør eller vil gifte sig igen. Skifteretten skal blot have en opgørelse over boets værdier og gæld.

Uskiftet bo forudsætter, at længstlevende påtager sig afdødes gæld, og at afdøde ikke efterlader sig fuldstændigt særeje eller særbørn (børn, som afdøde har med en anden end længstlevende).

Særbørn kan dog give tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Enten ved en særskilt erklæring eller et testamente, som særbørnene uigenkaldeligt tiltræder, så der ikke senere kan opstå tvivl om, hvad der blev aftalt.

Giver særbørnene ikke tilladelse, kan det overvejes i stedet at oprette testamente, så den længstlevende ægtefælle økonomisk bliver berørt mindst muligt.

Et uskiftet bo skal skiftes, hvis længstlevende vil indgå nyt ægteskab, eller hvis længstlevende beviseligt misbruger sin råderet over boet. Boet skal også skiftes hvis længstlevende selv ønsker det.

Hvis ægtefællen er død efter 31.12.2007 og nettoformuen i det uskiftede bo med tiden er kommet under 870.000 kr. (2024), kan længstlevende vælge at forlange boet udlagt som ægtefælleudlæg og dermed afslutte det uskiftede bo. I så fald skal der ikke udredes arv til børn eller andre på tidspunktet for ægtefælleudlægget.

Er ægtefællen derimod død før 01.01.2008 kan ægtefællen forlange boet udleveret efter de gamle regler, hvor formuegrænsen er 310.000 kr. (2024).

Hvis der sker skifte af det uskiftede bo, imens den længstlevende ægtefælle fortsat er i live, vil den længstlevende ægtefælle først udtage halvdelen af fællesboet som boslod. Den anden halvdel vil være førstafdødes boslod, og vil være det som falder i arv efter førstafdøde.

Størrelsen af længstlevende ægtefælles arv er afhængig af, hvornår førstafdøde er afgået ved døden.

Er dødsfaldet sket før 2008, arver ægtefællen 1/3 af arven og børnene arver 2/3 til lige deling.

Skete dødsfaldet i 2008 eller senere, arver ægtefællen 1/2 af arven, og børnene arver den anden halvdel af arven til lige deling.

Ovennævnte forudsætter, at førstafdøde ikke har oprettet testamente med anden bestemmelse.

Om det er en god idé at sidde i uskiftet bo, afhænger af mange forhold, herunder forskellige skattemæssige konsekvenser. Derfor kan det anbefales at tale med en advokat og måske også en revisor, før man beslutter sig.

4. Privat skifte
Boet kan skiftes privat, hvis afdøde ikke har udelukket det i sit testamente.

Ved privat skifte står arvingerne selv for behandlingen af dødsboet. Det forudsætter, at alle arvinger er enige, og at skifteretten vurderer, at boets aktiver kan dække boets gæld.

En arving skal være kontaktperson til skifteretten. Vedkommende skal bo i Danmark, være myndig og solvent, dvs. kunne betale egne regninger til tiden.

Endelig må der ikke være afgørende forhold, der taler imod et privat skifte.

Arvingerne står officielt selv til ansvar for at behandle boet, men de kan vælge at bede en advokat om at stå for bobehandlingen og dermed sikre sig mod fejl og forkert behandling. Advokaten er dækket af en ansvarsforsikring, hvis advokaten laver fejl.

Skifteretten hjælper med at offentliggøre dødsfaldet i Statstidende og indkalde kreditorerne (præklusivt proklama). Det er en opfordring til dem, der mener at have penge til gode hos afdøde om at anmelde deres usikrede krav inden 8 uger. Gør de ikke det, mister de kravet.

I de 8 uger er det vigtigt, at arvingerne ikke rører boet. Afdødes lejemål må dog gerne siges op, ligesom boligen må tømmes og almindeligt indbo fordeles, men ikke sælges.

Arvingerne bør ikke bruge af afdødes midler, før de 8 uger er gået, og der er klarhed over, om boet er solvent (der er midler nok i boet til at betale alle kreditorer). Hvis arvingerne har delt eller anvendt boets midler, og det efterfølgende viser sig, at der ikke er midler til at betale alle boets kreditorer, hæfter arvingerne for gælden i boet.  Har de ikke disponeret over afdødes midler, kan de fortryde og levere hele boet tilbage til skifteretten efter de 8 uger. Det skal i så tilfælde behandles som et bobestyrerbo, hvor arvingerne ikke hæfter for afdødes gæld.

Der er to typer privat skifte:

1. Ordinært privat skifte:
   Ved ordinært privat skifte skal Skattestyrelsen og skifteretten have en såkaldt åbningsstatus, hvor boets aktiver og passiver er gjort op pr. dødsdagen. De skal også have en afsluttende opgørelse over boets indtægter og udgifter, samt hvordan boet er delt. Herudover kan der være pligt til at aflevere selvangivelse og lignende for boet.
2. Forenklet privat skifte:
   Ved forenklet privat skifte skal skifteretten have en opgørelse over boets aktiver og passiver. Boet må ikke være skattepligtigt, og der må hverken skulle svares boafgift eller tillægsafgift. Det er derfor typisk boer, hvor ægtefællen er eneste arving, eller hvor der er børn, og boets formue ikke overstiger bundfradraget for boafgift.

5. Offentligt skifte, bobestyrerbo
Autoriseret bobestyrer:
Skifteretten udnævner en autoriseret bobestyrer, hvis boets aktiver ikke dækker gælden. Det samme gælder, hvis arvingerne ikke er enige om privat skifte, hvis der er tvist om, hvorvidt en person er arving eller ej, eller andre betingelser for privat skifte ikke er opfyldt. Skifteretten udnævner ligeledes en autoriseret bobestyrer, såfremt blot én af arvingerne anmoder om det.

En autoriseret bobestyrer er en advokat, som Justitsministeriet har beskikket til at behandle dødsboer på grundlag af særlig erfaring.

I sådanne boer er det bobestyreren, der træffer alle beslutninger om boets forhold. Er boet solvent, kan arvingerne dog klage til skifteretten inden 14 dage, hvis de er utilfredse med bobestyrerens beslutninger.

I boer, der behandles af autoriseret bobestyrer, indrykkes præklusivt proklama (se Privat skifte). Viser det sig ved proklamaets udløb, at anmeldte krav kan betales, får boets arvinger stemmeretten.

Er gælden større end formuen, går stemmeretten til boets kreditorer, altså til dem, afdøde skyldte penge. Stemmeret kan komme på tale, hvis bobestyreren ønsker, at arvingerne eller kreditorerne skal tage stilling til særlige spørgsmål under boets behandling.

Bobestyrer udpeget i testamente:
Har afdøde i sit testamente angivet, at en bestemt person skal behandle boet, kan skifteretten udlevere boet til den pågældende.

Forudsætningen er, at skifteretten skønner det forsvarligt. Derudover skal personen have en ansvarsforsikring, der dækker det juridiske ansvar ved boets behandling, og en kautionsforsikring, der dækker boets værdier, hvis bobestyreren skulle finde på at tilegne sig dem.

Det er frivilligt, om du vil indsætte en bobestyrer i dit testamente. Hvis du indsætter én, der ikke er advokat, kan det være svært for vedkommende at få en ansvarsforsikring.

Har du derimod valgt en advokat, betegnes den pågældende advokat som bobestyrer efter de nuværende regler og vil som hovedregel blive accepteret af skifteretten.

Udsættelse med betaling af arv
Hvis boet er for stort til, at ægtefællen kan få boet udlagt som anført ovenfor under punkt 2, men for lille til, at ægtefællen kan udrede arven til afdødes særbørn uden at måtte sælge sit hjem eller miste sit erhverv, kan ægtefællen få udsættelse med betaling af arven i fem år mod fuldstændig sikkerhed, fx ved et skadesløsbrev i ejendommen. Er situationen uændret efter de fem år, kan udsættelsen forlænges i yderligere fem år. Ved testamente kan denne ret også tillægges en papirløs samlever.

Hvor lang tid tager det at behandle et bo?
Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at behandle et dødsbo. Det kommer an på, hvordan boet skal behandles, hvor omfattende det er, om der er særlige forhold, der skal behandles af myndighederne - og om der er særlige aktiver som fx fast ejendom, der skal sælges, retssager, der skal føres, afsluttes eller lignende.

Det kan derfor være en god idé at spørge bobestyrer eller advokat, hvad der skal ske hvornår, hvor længe bobehandlingen forventes at vare, og hvad bobehandlingen skønnes at koste.

Når dødsfaldet er offentliggjort i Statstidende ved proklama, er der en frist på 8 uger for evt. kreditorer. Først efter den frist er det muligt at få et rigtigt overblik over boets aktiver og passiver.

Der er en skæringsdag for, hvornår boopgørelsen skal være færdig.

Skiftes boet privat, skal boopgørelsen udarbejdes med skæringsdag senest et år efter dødsfaldet. Efter den dato har arvingerne tre måneder til at sende opgørelsen i to eksemplarer til skifteretten, som videresender det ene eksemplar til Skattestyrelsen. Det betyder, at et privat skiftet bo normalt skal afsluttes på mindre end 15 måneder.

I et bo, der behandles af bobestyrer, er fristen længere, nemlig to år efter dødsfaldet med mulighed for forlængelse. Men det er ikke sikkert, at behandlingen af boet varer så længe. Det afhænger af forholdene.

Skifteretten kan til enhver tid sætte en frist for, hvornår boet skal være afsluttet. Skifteretten kan også udskyde skæringsdatoen og fører løbende tilsyn med behandlingen af boet, hvis der er særlige forhold, der taler for det.

Når skæringsdagen er valgt og boopgørelsen er indsendt, skal denne godkendes af både Skattestyrelsen og Skifteretten. Skattestyrelsen har lov til at være op til 3 måneder om at godkende værdiansættelserne i boopgørelsen.