Delingsformue (Fælleseje)

Sidst redigeret den 15.01.2024

Ægtepar, der ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, har delingsformue (fælleseje). Det kaldes også formuefællesskab.

Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefællerne ejer alt i fællesskab. De ejer nemlig hver især det, de har bragt med ind i ægteskabet. Det samme gælder det, de senere har fået som løn, arv, der ikke er bestemt som særeje, gaver, der ikke er givet som særeje, lotterigevinster og lignende.

Ordet delingsformue eller formuefællesskab kommer af, at værdierne skal deles lige ved separation, skilsmisse eller i nogle tilfælde ved død, hvis begge på det tidspunkt har en positiv nettoformue. Har den ene negativ nettoformue, beholder vedkommende selv hele gælden, men skal have halvdelen af den andens positive nettoformue.

Uden for formuefællesskab er rimelige pensionsordninger samt arv eller gaver, der er modtaget som særeje og holdt adskilt fra fællesformuen. Se afsnittet Ægtepagt om særeje.

Eksempel på arv efter formuefællesskab
Afdøde efterlader sig ægtefælle og to børn. Fællesboet er gjort op til 1.200.000 kr., og ægtefællen vælger at skifte med børnene: