Beboernes retsstilling

Sidst redigeret den 24.03.2020

Som følge af Coronavirus i Danmark er der indført midlertidig lovgivning og tiltag. Det betyder, at der er følgende ændringer til dette afsnit:

For at mindske smitterisikoen er der foreløbigt indført forbud mod besøg i offentlige og private plejeboliger. Forbuddet gælder både i beboernes private bolig i plejecenteret og på fællesarealerne. Dog kan nære pårørende stadigt besøge en døende plejehjemsbeboer.

Vi er i Ældre Sagen meget bekymrede over, at de nye regler nogle steder efterleves på unødigt restriktiv måde i praksis.

Vi har ikke kendskab til, hvor udbredt det er, men vi er i dialog med Sundhedsministeriet og håber, at Sundhedsstyrelsen hurtigst muligt vil hjælpe med at skabe klar kommunikation om, hvordan restriktionerne skal efterleves i praksis, så plejehjemsbeboere ikke isoleres unødvendigt.

 

Når man bor i en plejebolig, vil man ud over pleje og omsorg, ofte tillige have brug for sundhedsmæssig behandling. Se afsnit under Patienters retsstilling.

Selvbestemmelse og omsorgspligt
En plejebolig er ens hjem, og man har som udgangspunkt ret til selv at træffe beslutninger om sine private og økonomiske forhold. 

Det er en grundlæggende rettighed, som man ikke mister, fordi man er flyttet ind i en plejebolig. Den rettighed gælder som udgangspunkt også, selv om man har en alvorlig psykisk funktionsnedsættelse som f.eks. en fremskreden demenssygdom. 

Der kan dog - efter bestemte betingelser - gøres indgreb i selvbestemmelsesretten for at undgå omsorgssvigt, hvis beboeren på grund af den nedsatte funktionsevne ikke er i stand til at varetage sine egne forhold i tilstrækkelig grad.

Omsorgspersonalet skal tilbyde den nødvendige hjælp til f.eks. mad, hygiejne, rengøring, aktiviteter mm., selv om beboeren ikke beder om hjælpen eller måske endda nægter at modtage hjælpen.

Der kan derfor opstå sammenstød mellem på den ene side retten til selvbestemmelse, og på den anden side retten til omsorg og dermed personalets pligt til at undgå omsorgssvigt.

Det er svære beslutninger, som må tage udgangspunkt i en risikovurdering af, hvad der sker, hvis beboeren ikke får den nødvendige hjælp til hygiejne eller anden omsorg.

Hvis det vurderes, at hjælpen er nødvendigt for at undgå omsorgssvigt, skal personalet gøre alt, hvad de kan for at motivere beboeren til at modtage hjælpen.

Hjælpen må ikke gives med tvang, undtagen i nogle bestemte situationer, hvor det ikke lykkes personalet at motivere personen til at modtage hjælpen frivilligt. Disse situationer fremgår af lovgivningen og kan kun anvendes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

I nogle situationer er det personalet, som beslutter, hvornår der kan anvendes tvang til omsorg, og i andre situationer skal der træffes en formel myndighedsafgørelse. 

Når det drejer sig om flytning til en plejebolig uden samtykke, er det som udgangspunkt Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), der træffer afgørelse om tilladelse til flytningen.

Det er kommunen, der træffer en formel afgørelse om at give omsorgspersonalet lov til at give hjælp med magt i følgende situationer og under nærmere bestemte betingelser:

  • særlige døråbnere, som skal forsinke en person i at gå ud fra plejeboligen
  • anvendelse af stofseler, som skal forhindre alvorlige faldskader
  • tryghedsskabende velfærdsteknologi, f.eks. GPS og trædemåtter
  • låsning og sikring af døre og vinduer for at undgå farlige situationer
  • fastholdelse i personlige hygiejnesituationer ved gentagne fastholdelser
  • flytning uden samtykke (kun i én bestemt situation, ellers er det Familieretshusets afgørelse)

Personalet kan uden forudgående formel afgørelse anvende magt til at give hjælpen i følgende situationer og under nærmere bestemte betingelser:

  • fysisk guidning for at sikre tryghed og trivsel i plejebolig og dagtilbud
  • afværgehjælp for at forhindre væsentlig ødelæggelse af indbo
  • fastholdelse, tilbageholdelse, tilbageførelse og føren til andet opholdsrum
  • kortvarig fastholdelse ved hygiejnehjælp
  • tryghedsskabende velfærdsteknologi (over for personer med demens, som ikke gør modtand mod udstyret).

Magtanvendelsesreglerne er med virkning fra 1. januar 2020 revideret.  De væsentligste ændringer er:

  • udvidelse af situationer, hvor det kan være lovligt at anvende tvang
  • personalet har fået adgang til at anvende tvang i visse situationer uden forudgående afgørelse
  • betingelserne for at anvende tvang er særligt lempelige, hvis den nedsatte funktionsevne er forårsaget af f.eks. demens (i modsætning til f.eks. udviklingshæmning)

Selvom det således kan være lovligt at anvende magt til at give omsorgshjælpen, skal det altid forsøges ad pædagogisk vej at motivere personen til frivillig medvirken. Hvis det undtagelsesvis ikke kan lade sig gøre i den konkrete situation, skal indgrebet altid udføres på den mindst indgribende måde.

Hvis der bliver anvendt magt til at give omsorg og pleje, skal der udarbejdes en handleplan, som skal angive hvilken hjælp, der skal gives og hvordan hjælpen pædagogisk og omsorgsmæssigt skal tilrettelægges for fremover at undgå at give hjælpen ved tvang.

Tilrettelæggelsen af hjælpen kan eventuelt tage udgangspunkt i et plejetestamente, hvis beboeren har lavet et sådant.

Et plejetestamente er en tilkendegivelse fra en person med en demenssygdom om fremtidige ønsker til bolig, pleje og omsorg, hvis det skulle blive aktuelt. 

Plejetestamentet kan f.eks. indeholde ønsker til indretning af en fremtidig bolig og oplysninger om rutiner og vaner, der har betydning for én i hverdagen. Det kan være oplysninger f.eks. om mad, hygiejne, påklædning, fysiske aktiviteter, kulturelle aktiviteter og livsværdier.

Hvis man har lavet et plejetestamente, skal kommunen ved tilrettelæggelsen af hjælpen forholde sig til ønskerne og så vidt muligt respektere dem.

På den måde kan man have indflydelse på sit liv så længe som muligt. Der er ikke krav om, at plejetestamentet skal skrives på en særlig formular eller, at det skal underskrives for en notar.

Pårørendes inddragelse
Personalet har som udgangspunkt tavshedspligt med hensyn til beboernes private forhold og kan derfor ikke uden fuldmagt eller værgemål tale med pårørende om private forhold, med mindre beboeren har givet samtykke til det.

Er beboeren alvorligt mentalt svækket og derfor ikke kan varetage sine egne interesser, har pårørende dog ret til at være inddraget i tilrettelæggelsen af plejen og omsorgen.

Det betyder, at pårørende skal være med på råd, fordi de kender beboeren og kan give vigtige oplysninger til brug for personalets tilrettelæggelse af plejen. Det kan i disse situationer være nødvendigt at udveksle private oplysninger om beboeren i et begrænset omfang.

Bruger- og pårørenderåd
Det er frivilligt for kommunerne, om de vil nedsætte bruger- og pårørenderåd. De har dog pligt til at sørge for brugerinddragelse.

Bruger- og pårørenderåd kan fungere som et forum for dialog mellem kommunen og brugerne og pårørende om at planlægge hverdagen for beboere i plejehjem o.lign. boliger.

Indhold hentes