Ægtefællebidrag

Sidst redigeret den 15.01.2024

Hvis parterne går hver til sit, er det måske svært at skulle omstille sig til en ny økonomi. For at råde bod på det, kan det være, at den ene part skal betale ægtefællebidrag til den anden.

Det kræver, at den ene ægtefælle har behov for bidrag, og den anden ægtefælle har økonomisk evne til at betale bidrag.

Evne til at betale bidrag vil ægtefællen normalt have, hvis den årlige indtægt overstiger 310.000 kr., fratrukket ægtefælle- og børnebidrag. En ægtefælle anses som udgangspunkt kun for at have behov for bidrag, hvis denne er blevet ”erhvervsmæssig skadet” under ægteskabet, fx ved at have gået hjemme og passet børn eller arbejdet i den anden ægtefælles virksomhed.

Parterne kan selv aftale, om der skal betales bidrag, hvor længe bidragsperioden skal være, og hvor meget der skal betales i bidrag. Er parterne uenige, må Familieretten afgøre dette.

Varigheden af ægtefællebidraget
Tilkendes bidrag vil det i de fleste tilfælde blive tidsbegrænset i en periode på 3, 5, 8 eller 10 år, afhængig af længden af forholdet inkl. forudgående samliv.

Som grov tommelfingerregel fastsættes bidraget til 1/3 af ægteskabets varighed inkl. forudgående samlivsperiode eller til 1-3 år, så ægtefællen kan opfriske sine erhvervsmæssige kompetencer og selv skaffe sig en indtægt.

Der er mulighed for at blive tilkendt ægtefællebidrag i længere tid efter et ægteskab, der har varet mere end 20-25 år, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder.

Det kan ske i ægteskaber, hvor den ene har været hjemmegående i lang tid, og hvor denne derfor efter separation eller skilsmisse er helt uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Størrelsen af ægtefællebidrag
Hvis man ikke er enige om bidragets størrelse, fastsættes det af Familieretshuset efter ansøgning.

Størrelsen af bidraget afhænger bl.a. af forskellen på parternes indtægter efter samlivets ophør.

Hvis begge ægtefæller har en almindelig indtægt, fastsætter Familieretshuset normalt bidragets størrelse til en femtedel af forskellen mellem deres indtægter. 

Er den bidragspligtiges indtægt 310.000 kr. eller mindre, vil der ikke blive fastsat bidrag. Den bidragsberettigede samlede indtægt inkl. bidraget kan normalt ikke overstige 310.000 – 350.000 kr.

Hvis Familieretshuset vurderer, at en bidragspligtig eller bidragsberettiget part ikke udnytter sin erhvervsevne, sker der en beregning ud fra, hvad den pågældende ville have tjent, hvis erhvervsevnen var blevet udnyttet.

Udgifter til ægtefælle- og børnebidrag må maksimalt være et beløb, der svarer til 1/3 af bidragsyderens bruttoindtægt. Bliver bidragsudgifterne højere, nedsættes ægtefællebidraget.

Parterne kan som nævnt selv aftale størrelsen af bidraget, men man skal være meget omhyggelig med, hvad man aftaler, da en aftale i almindelighed ikke kan ændres senere og i så fald kun ved en dom.

Det betyder bl.a., at Familieretshuset ikke har mulighed for at ændre en aftale om bidragets størrelse, medmindre det fremgår af aftalen. Konsultér derfor en advokat, før der skrives under på sådan en aftale.

Dom om ændring af størrelsen af et aftalt bidrag vil kun ske, hvis det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være åbenbart urimeligt at opretholde aftalen.

Der er klageadgang til Familieretten, som er byretten i den retskreds klageren har bopæl i.

Ægtefællebidrag er skattepligtig indtægt for modtageren, mens den, der betaler bidraget, kan trække det fra på selvangivelsen/årsopgørelsen.

Fra hvilket tidspunkt skal ægtefællebidraget betales?
Separation, skilsmisse, samlivsophævelse og ophør af forsørgelse betragtes som begivenheder, der udløser bidrag.

Bidraget fastsættes som udgangspunkt kun fra den bidragsudløsende begivenhed, hvis ansøgningen er indgivet inden to måneder efter denne dato.

Sker ansøgningen senere, fastsættes bidraget fra det tidspunkt, hvor Familieretshuset modtog ansøgningen om bidrag.

Særligt om ret til ægtefællepension
I tjenestemandspensioner og enkelte andre pensioner er der aftalt ægtefællepensionsret. Disse pensioner deles ikke ved skilsmisse. Til gengæld har ægtefællen mulighed for at få ægtefællepension.

For at bevare retten til ægtefællepension ved separation og skilsmisse, skal følgende betingelser være opfyldt:

• ægteskabet skal have varet mindst fem år
• der skal være aftalt eller pålagt en bidragspligt. Hvis et bidrag er aftalt, skal dette for hele perioden mindst udgøre et årligt grundbeløb. Er man blevet separeret eller skilt efter 1. januar 2007, skal beløbet mindst svare til det på tidspunktet for separationen/skilsmissen gældende normalbidrag til børn. Normalbidraget udgør pr. 1. januar 2024 1.548 kr. pr. måned.
• det må ikke i skilsmissevilkårene være aftalt, at retten til ægtefællepension ikke bevares.
• er der ret til bidrag i en begrænset periode, vil man kun få ægtefællebidrag i samme periode.

Man skal derfor være opmærksom på, at såfremt der slet ikke er pålagt bidragspligt, fx fordi „modtagerægtefællen“ har sagt nej til ægtefællebidrag, så får „modtageren“ altså heller ikke del i pensionsretten.

Ændring af et fastsat ægtefællebidrag
Retten til bidrag bortfalder automatisk:

• hvis den, der betaler bidrag, dør eller
• hvis den, der modtager bidrag, gifter sig igen.

Hvis den, der modtager bidrag, flytter sammen med en anden, eller har et økonomisk fællesskab med en anden, kan Familieretshuset efter ansøgning nedsætte bidraget til 0 kr.

Bidraget kan også ændres, hvis en af parterne har givet urigtige oplysninger, eller har undladt at give relevante oplysninger, hvis en tidligere afgørelse er åbenbart urigtig, eller hvis der er varige og væsentlige ændringer i parternes indtægter. 

Se mere på www.borger.dk.

Familieretshuset
Tlf.: 72 56 70 00, man, tirs og tors 8.30-15, ons 8-12, samt fre 8.30-14
www.familieretshuset.dk