Folkepension

Sådan kommer du godt på folkepension

Se de gældende satser for folkepension og få svar på, hvordan du kommer godt på folkepension, når du når pensionsalderen.

Ældre Sagen folkepensionsatser 2017 og 2016.LÆS OGSÅ: Satser for førtidspension

Se flere satser og få info om fradragsbeløb mm. på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside

Sådan får du folkepension

Du skal søge folkepension, når du når folkepensionsalderen. Den udbetales ikke automatisk.

Når du skal søge om folkepension, skal det ske digitalt via borger.dk. Hvis du ikke er digital, kan du søge folkepension i Borgerservice.

Læs artikel: Bliv undtaget for digital selvbetjening

Du skal huske at søge folkepension

Tidligere fik man et brev fra Udbetaling Danmark, tre måneder før man nåede pensionsalderen. Man blev mindet om, at "du kan nu søge folkepension". Fra 1. september 2017 sender Udbetaling Danmark ikke et brev med en påmindelse.

Du skal selv huske at søge folkepension, hvis du når folkepensionsalderen efter den 1. september 2017.

Læs mere og søg om folkepension (borger.dk)

Folkepension med tilbagevirkende kraft 

Hvis du bliver folkepensionist efter 1. september 2017, kan du få folkepension med tilbagevirkende kraft op til fem måneder, efter du nåede folkepensionsalderen, hvis du ikke fik søgt om folkepension, måneden inden du nåede pensionsalderen.

Søger du folkepension senere end fem måneder, efter du nåede pensionsalderen, kan du ikke få pension med tilbagevirkende kraft.

Læs reglerne for folkepension med tilbagevirkende kraft på borger.dk

Sådan bliver din pension beregnet

Størrelsen af din pension beregnes ud fra:

  • Alle skattepligtige indtægter udover folkepension fx ratepension, renteindtægter og atp.
  • Samlevers indtægt
  • Din arbejdsindtægt

Din folkepension efterreguleres ud fra din årsopgørelse. 

Læs i håndbogen "Værd at vide" om folkepension 

Styrk pensionssystemet i Danmark

Danmark har et af verdens bedste pensionssystemer. Der er dog plads til forbedring. Ældre Sagen foreslår derfor at justere pensionssystemet. 

Læs hele mærkesagen om pension

Spørgsmål og svar om folkepension

Hvad kan jeg få i folkepension?

Din folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg, som du får udbetalt hver måned. Alle modtager det samme grundbeløb, uanset om man er gift eller enlig. Dit grundbeløb bliver sat ned, hvis du har en høj arbejdsindkomst eller har en selvstændig virksomhed med et større overskud.

Ud over grundbeløbet kan du få pensionstillæg, som bliver beregnet udfra dine/jeres indtægter, og om du er samlevende eller reelt enlig.

Din formue har ingen betydning for, hvordan man beregner dit grundbeløb og pensionstillæg.

Læs om, hvordan din folkepension bliver beregnet i håndbogen "Værd at vide"

Jeg har boet i udlandet i mange år. Kan jeg få folkepension?

Du har ret til fuld folkepension, hvis du har boet i Danmark i mindst 40 år, mellem du var 15 år, og til du når folkepensionsalderen.

Hvis du ikke har boet i Danmark i 40 år, får du udbetalt en lavere pension. Det kaldes brøkpension.

Brøkpensionen bliver udregnet på baggrund af den tid, du har haft bopæl i Danmark mellem 15-års alderen og pensionsalderen.

Hvis du får brøkpension, kan du godt være berettiget til personligt tillæg, varmetillæg, helbredstillæg og boligydelse.

 

Jeg skal på folkepension. Kan jeg samtidig få boligydelse?

Ja, du kan søge om boligydelse, hvis du skal på folkepension, og hvis du bor i leje-, ejer- og andelsbolig. Boligydelse er et lån, hvis du bor i ejerbolig eller andelsbolig.

Hvor meget du kan få i boligydelse afhænger af antallet medlemmer i husstanden, husstandens indkomst, huslejen, samt størrelsen på din bolig.

Lav en vejledende beregning for, hvor meget du kan få i boligydelse til din bolig på www.borger.dk 

Se reglerne for boligstøtte i håndbogen "Værd at vide"

Sidst opdateret 29.06.2017