Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk
Claudi Thyrrestrup fotoptagele "Familie og generationer", Studiet på Nørrebro, 18. april 2018

Folkepension

Guide til regler og satser for kommende og nuværende pensionister

 

 
FOLKEPENSION SATSER 2023

Enlig Gift/
Samlevende
Grundbeløb pr. måned før skat 6.694  kr. 6.694 kr.
Pensionstillæg pr. måned før skat 7.745  kr. 3.963  kr.
Folkepension i alt pr. måned før skat 14.439  kr. 10.657  kr.
Ældrecheck pr. år før skat
19.200 kr. 19.200 kr. til hver 
Formuegrænse  95.800 kr.  95.800 kr. tilsammen

 

Pensionssatser – fradragsbeløb 2023
Fradrag ved grundbeløb 359. 200 kr. (Kun indtægt ved eget personligt arbejde)
Fradrag ved pensionstillæg, enlig 91.300 kr. (Al skattepligtig indtægt udover folkepensionen)
Fradrag ved pensionstillæg,
gifte/samlevende
182.900 kr. (Al skattepligtig indtægt udover folkepensionen)
Fradrag ved personlig tillægsprocent, enlig 35.000 kr.
Fradrag ved personlig tillægsprocent,
gifte/samlevende
 69.200 kr.

 

Er du pensionist og bor sammen med en, der ikke er pensionist, medregnes din ægtefælle/samlevers arbejdsindkomst ikke i din pensionsberegning.

Som folkepensionist kan du have en arbejdsindtægt på op til 122.004 kroner, som ikke indgår i beregning af pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Arbejdsindtægt herudover indgår i beregningen.

Fradragsbeløbet for nedsættelse af den personlige tillægsprocent er lidt lavere i 2023 end i 2022 for gifte/samlevende. Det skyldes, at fradragsbeløbet midlertidigt blev forhøjet i 2019 (30.000 kroner for par), og at den forhøjelse aftrappes gradvist med ca. 1.000 kroner om året.

Du kan se satserne for 2022 på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk, hvis du gerne vil sammenligne 2022-satserne med dem for 2023.

Se satser for folkepension 2022 på www.bm.dk

Se satser for førtidspension 2023

Sådan får du folkepension

Du skal søge folkepension, når du når folkepensionsalderen. Den udbetales ikke automatisk.

Du kan søge folkepension et halvt år, inden du når folkepensionsalderen.

Du kan få folkepension fra måneden efter, du har nået folkepensionsalderen.

I 2023 kan du få folkepension, fra du er fyldt 67 år.

Læs også: Hvornår kan jeg gå på folkepension?

Du behøver ikke søge, hvis du i forvejen modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. Førtidspensionister overgår automatisk til folkepension uden ansøgning.

Læs også: Satser for førtidspension 2023

Når du skal søge om folkepension, skal det ske digitalt via borger.dk. Hvis du ikke er digital, kan du søge folkepension i Borgerservice.

Læs artikel: Bliv undtaget for digital selvbetjening

Folkepension med tilbagevirkende kraft

Hvis du har nået folkepensionsalderen efter 1. september 2017, kan du få folkepension med tilbagevirkende kraft, selv om du ikke har søgt i rette tid. Det er dog under forudsætning af, at du søger pensionen inden den 10. i den femte måned, efter du har nået folkepensionsalderen.

Hvis du fx når pensionsalderen i februar og søger inden den 10. juli, kan du få pensionen med tilbagevirkende kraft fra 1. marts.

Søger du folkepension senere end fem måneder, efter du nåede pensionsalderen, kan du ikke få pension med tilbagevirkende kraft.

Læs reglerne for folkepension med tilbagevirkende kraft på www.borger.dk under "Hvornår kan jeg søge"

Sådan bliver din pension beregnet

Størrelsen af din pension beregnes ud fra:

  • Alle skattepligtige indtægter udover folkepension fx arbejdsindtægt, ratepension, renteindtægter og atp
  • Ægtefælle/samlevers indtægt – dog ikke din ægtefælle/samlevers arbejdsindtægt.

Din folkepension efterreguleres ud fra din årsopgørelse. 

Læs i håndbogen "Værd at vide" om folkepension

Se alder for efterløn, delpension, fleksydelse eller folkepension i "Værd at vide"


Kom godt på pension

Støt sagen og få fordele

900.000 danskere over 18 år er medlemmer af Ældre Sagen.

Mange betragter os som en slags fremtidssikring eller fagforening, fordi vi gerne hjælper med overblik over økonomi og regler – samtidig med at vi kæmper for et Danmark, der er trygt for alle at være ældre i nu og fremtiden.

Som medlem bakker du op om en fælles sag, og du får:

• Rabat i mere end 2000 butikker

• Gratis juridisk rådgivning

• Gode råd om pension, tilskud mm.

Spørgsmål og svar om folkepension

Hvad kan jeg få i folkepension?

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg, som du får udbetalt hver måned. Alle modtager det samme grundbeløb, uanset om man er gift, samlevende eller enlig. Dit grundbeløb bliver kun sat ned, hvis du har en høj arbejdsindkomst eller har en selvstændig virksomhed med et større overskud.

Ud over grundbeløbet kan du have mulighed for at få pensionstillæg. Det bliver beregnet ud fra dine/jeres indtægter, og om du er gift/samlevende eller reelt enlig.

Din formue har ingen betydning for, hvordan man beregner dit grundbeløb og pensionstillæg.

Udover folkepensionen kan du være berettiget til tillæg til folkepensionen fx helbredstillæg, ældrecheck og varmetillæg.

Læs om, hvordan din folkepension bliver beregnet i håndbogen "Værd at vide"

Jeg har boet i udlandet i mange år. Kan jeg få folkepension?

Du har i dag ret til fuld folkepension, hvis du har boet i Danmark i mindst 40 år, mellem du var 15 år, og til du når folkepensionsalderen.

Hvis du ikke har boet i Danmark i 40 år, får du udbetalt en lavere pension. Det kaldes brøkpension.

Brøkpensionen bliver udregnet på baggrund af den tid, du har haft bopæl i Danmark mellem 15-års alderen og pensionsalderen.

Hvis du får brøkpension, kan du være berettiget til personligt tillæg, varmetillæg, helbredstillæg og boligydelse.

Bopælskravet med hensyn til optjening af fuld folkepension er blevet skærpet, så det fremover vil kræve flere år i Danmark for at få den fulde folkepension. Men de nye regler gælder kun, hvis du når folkepensionsalderen 1. juli 2025 eller senere.

Får du bevilliget førtidspension, bliver der udregnet en brøk på tidspunktet for bevillingen. Du får ikke medregnet bopælsår for årene frem til folkepensionsalderen.

Læs mere i håndbogen "Værd at vide" om brøkpension for førtidspensionister

Jeg skal på folkepension. Kan jeg samtidig få boligydelse?

Ja, du kan søge om boligydelse, hvis du skal på folkepension, og hvis du bor i leje-, ejer- og andelsbolig. Boligydelse er et lån, hvis du bor i ejerbolig eller andelsbolig.

Hvor meget du kan få i boligydelse afhænger af antallet af medlemmer i husstanden, husstandens indkomst, huslejen, samt størrelsen på din bolig.

Lav en vejledende beregning for, hvor meget du kan få i boligydelse til din bolig på www.borger.dk

Se reglerne for boligstøtte i håndbogen "Værd at vide"

Sidst opdateret 30.11.2022