Folkepension

Sådan kommer du godt på folkepension

Skattenedslag for seniorer

Hvis du fik afslag, da du søgte om skattenedslag for seniorer og mener, det skyldes en fejl i beregningen af din beskæftigelsesgrad, kan du frem til marts 2019 ansøge om at få foretaget en ny beregning.

Er du født mellem 1946 og 1952 kan du få et skattenedslag. Målet med skattenedslaget er at øge beskæftigelsen blandt seniorer ved at give større økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet.

For at få skattenedslag skal:

  • Du være født mellem 1946 og 1952
  • Du have arbejdet et vist antal timer før du fyldte 65 år (din beskæftigelsesgrad)
  • Din indkomst opfylde særlige krav.

Er du født 1946-1952 og fik afslag på skattenedslag for seniorer

Folketinget har besluttet at give mulighed for, at du kan få din beskæftigelsesgrad beregnet igen, hvis du mener, din beskæftigelsesgrad blev forkert opgjort, og du derfor fik afslag.

Reglerne for skattenedslag er ikke ændret.

Du kunne frem til den 31. marts 2019 få beregnet din beskæftigelsesgrad igen.

Vær opmærksom på, at du selv skal dokumentere, at din beskæftigelsesgrad er forkert, fx med lønsedler, ansættelseskontrakt, arbejdsgiverudtalelser mv.

Sådan gør du

Du kan sende digital post til ”Skattenedslag for seniorer”, men har du ikke NemID, kan du også ringe på telefon 70 11 25 00.

Kontakt ”Skattenedslag for seniorer” 

Læs mere om reglerne for skattenedslag for seniorer på borger.dk 

Sidst opdateret 02.10.2019