Hvornår er du reelt enlig?
Der er ikke faste regler for, hvornår man er enlig eller samlevende. Her får du en række råd til, hvad du skal være opmærksom på som reelt enlig.
Folkepension
Guide til regler og satser for kommende og nuværende pensionister
Læsetid 1-2 minutter
Det har betydning for, hvad du kan få i ydelser, om du er enlig eller samlevende.
Det er et krav, at du ikke lever sammen med en anden, og at du har adskilt økonomi fra en anden person, hvis du modtager ydelser som enlig. Det betyder, at du ikke må have fælles husførelse med en anden.
Hvad er fælles husførelse?
Fælles husførelse betyder, at du deler udgifter til for eksempel bolig, gas, el, forsikring, varme, bil, telefon, internet og til mad med en anden. Og fælles husførelse er også, hvis I hjælpes ad med øvrig husholdning og med det huslige.
I må dog gerne spise sammen, så længe du selv betaler for maden, når I spiser hos dig, og omvendt når du spiser hos den anden.
Det samme gælder, hvis I rejser sammen. I skal betale rejsen hver for sig, og I skal betale maden på turen hver for sig eller skiftes til at betale for at blive betragtet som reelt enlige.
Hvis du deler bolig, bil eller sommerhus med andre
Du må gerne dele bolig med en anden, hvis I lever totalt adskilt, hvad angår økonomi og det praktiske.
Du kan også have et vist økonomisk fællesskab med din kæreste, ven eller veninde, som du ikke bor sammen med, og så alligevel være reelt enlig.
For eksempel må I gerne eje en bil, en båd eller et sommerhus sammen, så længe I lever hver for sig, har adskilt økonomi og ikke deler andre faste udgifter eller deles om det praktiske i hverdagen.
Hjælp under sygdom
Bliver du syg i en periode og har brug for, at nogen passer dig, kan du godt have din kæreste, en ven eller en veninde boende, mens du er syg.
Hjælpen må kun være til praktiske gøremål, og jeres økonomi skal stadig være adskilt.
Læs om, hvordan du kan få støtte og hjælp
Hvis du spiser sammen med en anden
Det er uklart, hvor ofte du må spise sammen med en anden.
Men hvis du spiser sammen med en kæreste, ven eller veninde tre-fire gange om ugen, og I spiser på skift hos hinanden, vil du formodentlig stadig kunne betragtes som reelt enlig.
Der er ikke faste grænser for samvær, så det vil blive vurderet ud fra det enkelte forhold.
Når I hjælper hinanden i hverdagen
Har du fælles husførelse med en ven eller veninde, som du bor sammen med, så vær opmærksom på jeres økonomi.
Hvis I deles om at betale de faste udgifter og gøre de praktiske ting i hjemmet, så vil I blive betragtet som samlevende. Også selvom I bare er venner og ikke kærester.
Fælles husførelse med en slægtning
Reglerne er anderledes, hvis du har fælles husførelse med en nær slægtning.
Du kan nemlig godt få ydelser som enlig, selvom du har fælles husførelse med dine børn, søster, bror, forældre eller bedsteforældre.
Lovgivningen skelner nemlig mellem, om du teoretisk kunne gifte dig med vedkommende eller ikke.
Læs vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension på www.star.dk
Er du i tvivl om, hvad du må og ikke må, anbefaler vi dig at kontakte Udbetaling Danmark og bede dem om skriftligt svar på dine spørgsmål.
Spørgsmål og svar om folkepension
Hvad kan jeg få i folkepension?
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg, som du får udbetalt hver måned. Alle modtager det samme grundbeløb, uanset om man har indtægter, er gift, samlevende eller enlig.
Ud over grundbeløbet kan du have mulighed for at få pensionstillæg. Det bliver beregnet ud fra dine/jeres indtægter, og om du er gift/samlevende eller reelt enlig. Hverken din eller eventuelle ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt indgår i beregningen.
Din formue har ingen betydning for, hvordan man beregner dit grundbeløb og pensionstillæg.
Udover folkepensionen kan du være berettiget til tillæg til folkepensionen fx helbredstillæg, ældrecheck og varmetillæg.
Læs om, hvordan din folkepension bliver beregnet i håndbogen "Værd at vide"
Jeg har boet i udlandet i mange år. Kan jeg få folkepension?
Du har i dag ret til fuld folkepension, hvis du har boet i Danmark i mindst 40 år, mellem du var 15 år, og til du når folkepensionsalderen.
Hvis du ikke har boet i Danmark i 40 år, får du udbetalt en lavere pension. Det kaldes brøkpension.
Brøkpensionen bliver udregnet på baggrund af den tid, du har haft bopæl i Danmark mellem 15-års alderen og pensionsalderen.
Hvis du får brøkpension, kan du være berettiget til personligt tillæg, varmetillæg, helbredstillæg og boligydelse.
Bopælskravet med hensyn til optjening af fuld folkepension er blevet skærpet, så det fremover vil kræve flere år i Danmark for at få den fulde folkepension. Men de nye regler gælder kun, hvis du når folkepensionsalderen 1. juli 2025 eller senere.
Får du bevilliget førtidspension, bliver der udregnet en brøk på tidspunktet for bevillingen. Du får ikke medregnet bopælsår for årene frem til folkepensionsalderen.
Læs mere i håndbogen "Værd at vide" om brøkpension for førtidspensionister
Jeg skal på folkepension. Kan jeg samtidig få boligydelse?
Ja, du kan søge om boligydelse, hvis du skal på folkepension, og hvis du bor i leje-, ejer- og andelsbolig. Boligydelse er et lån, hvis du bor i ejerbolig eller andelsbolig.
Hvor meget du kan få i boligydelse afhænger af antallet af medlemmer i husstanden, husstandens indkomst, huslejen, samt størrelsen på din bolig.
Lav en vejledende beregning for, hvor meget du kan få i boligydelse til din bolig på www.borger.dk
Sidst opdateret 03.01.2024
