Efterløn

Efterløn er en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen.

Der gælder forskellige regler for, hvornår du kan gå på efterløn, og hvor længe du kan få efterløn. Det kommer an på, hvornår du er født. 

Der kom nye regler for efterløn 1. januar 2014, som blandt andet indebærer, at alderen for at kunne gå på efterløn stiger gradvist.  

Krav for at få efterløn

Du kan gå på efterløn, hvis du:

• er medlem af en a-kasse.
• har nået efterlønsalderen.
• har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. Hvis du er født før 1. januar 1978, er der andre regler.
• har ret til dagpenge, når du når efterlønsalderen og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må altså ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde, når du når efterlønsalderen.
• Opfylder indkomstkravet på mindst 254.328 kroner inden for tre år
• har indberettet værdi af din pensionsformue. 
• har bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne eller i et andet EØS-land.

Du skal søge din a-kasse om efterløn. Og du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor din a-kasse har modtaget din skriftlige ansøgning.

Du skal være medlem af en dansk a-kasse, når du går på efterløn, og du skal bevare dit medlemskab af a-kassen under hele efterlønsperioden. 

Du kan ikke få efterløn, hvis du får førtidspension. Er du omfattet af reglerne om fleksjob, kan du få fleksydelse, hvis du indbetaler til ordningen. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med din efterløn.

Læs artiklen: Planlæg din senkarriere

Overblik over alderen for at få efterløn

Det afhænger af din fødselsdato, hvornår du kan gå på efterløn. Hvis du er født 1. januar 1954 eller senere, så er din efterlønsalder forhøjet.
 

Efterlønsbidrag

Når du indbetaler til efterlønsordningen, indbetaler du et bidrag svarende til 531 kroner per måned for fuldtidsforsikrede og 354 kroner per måned for deltidsforsikrede.

Efterlønssatserne 2024

Du får samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 procent af den indtægt, du tidligere har haft - men højst dagpengenes maksimumsbeløb. Går du på efterløn, når der er tre år eller mere til folkepensionsalderen, kan du højst få et beløb, der svarer til 91 procent af højeste dagpengesats.

Skattefri præmie

Når du arbejder og der er højst tre år til folkepensionsalderen, kan du ved fortsat arbejde optjene en skattefri præmie hver gang du arbejder 481 timer. Det svarer til fuld tid i tre måneder. Du kan optjene op til 12 portioner skattefri præmie.

Den skattefri præmie (en portion) udgør 14.658 kroner som fuldtidsforsikret og 9.773 kroner som deltidsforsikret.

Er du født 1. januar 1956 eller senere og arbejder, samtidig med du får udbetalt efterløn, skal du udskyde overgangen til efterløn i to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset for at blive berettiget til at optjene skattefri præmie af arbejdstimerne.

Læs mere om skattefri præmie i håndbogen "Værd at vide" 

Modregning i efterløn

Hvis du er født den 1. januar 1956 eller senere, vil alle pensionsordninger nedsætte din efterløn. Hvis du samtidig med efterløn får løbende udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension, trækkes 64 procent af det faktiske årlige pensionsbeløb fra i efterlønnen.

Din efterløn nedsættes også, hvis du har pensioner med depotværdi, fx aldersopsparinger og private ratepensioner. Beregningsgrundlaget er 5 pct. af depotværdien (tillagt evt. betalt afgift). Efterlønnen nedsættes med 80 pct. af beregningsgrundlaget.

Der gælder andre regler, hvis du er født før 1. januar 1956.

Læs mere om modregningsregler i håndbogen "Værd at vide" 

Læs mere om efterløn generelt i håndbogen "Værd at vide"

Efterløn og frivilligt arbejde

Når du er på efterløn, er der regler for, hvor meget og hvilken slags frivilligt arbejde du må udføre, uden at du bliver modregnet i din efterløn.

Læs også: Undgå fradrag som frivillig på efterløn