Samvær i lokalafdelingen

Samvær

Mød andre nær dig

Derfor bliver vi ensomme

Risikoen for at opleve ensomhed øges ved overgangen fra arbejdsliv til pensionist tilværelse, ægtefællens død og andre store livskriser.

Man bliver sårbar, når man møder de store livskriser. Det kan være skilsmisse, ægtefællens død, svigtende helbred eller overgangen fra et aktivt liv på arbejdsmarkedet til at blive pensionist.

Faktorer som dårligt helbred og det at være enlig kan også føre til ensomhed.

Der kan også være praktiske grunde til, at man pludselig får en tilværelse, hvor man er mere isoleret.

Fx hvis man får nedsat hørelse, kan det være svært at være sammen med mange andre mennesker. Eller hvis man bliver dårligt gående, så kan man få svært ved at komme ud af sin bolig og ud blandt andre mennesker, hvis man bor på 3. sal uden elevator.

Bor man på landet og mister sit kørekort, bliver det også sværere at komme rundt til familie, venner og bekendte. Det kan føre til ensomhed.

Læs også: Frivillige forhindrer ensomhed

Ensomhed kan ramme alle

Fakta om ensomhed i Danmark:

  • Der er ligeså mange ensomme i byerne som på landet
  • Kvinder og mænd er lige ensomme
  • Langvarig ensomhed er et alvorligt sundhedsproblem
  • Ensomhed øger risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser og depression
  • Førtidspensionister er nogle af de mest ensomme

Find tal for ensomhed i analysen "Ensomhed i befolkningen" 

 

Sidst opdateret 03.05.2017